Vind muligheden for at købe en Miele espressomaskine til kun 1 kr.
Læs mere
Mente
Mente
Mente

Vist på billedet

Fronter Mente
Greb Edge Stål
Bordplade Keramik i farve Limestone Sand Mat fra DFI-Geisler
Vask Claron 500 fra Blanco
Blandingsbatteri Quooker i rustfri stål
Hylder 20 mm massiv eg
Kogeplade Bora X Pure
Øvrige hvidevarer AEG
Fronter Mente
Greb Track
Bordplade Laminat A-3305, Luna fra Horn Bordplader
Vask Blanco Subline 500-U
Blandingsbatteri Conico i mat sort med indvendigt udtræk
Hvidevarer Miele og AEG
Fronter Mente
Bordplade Keramik i farve Limestone Sand Mat fra DFI-Geisler
Vask Blanco
Blandingsbatteri Cassøe
Reoler Cube
Emhætte Witt
Øvrige hvidevarer AEG
Se materialer og tilbehør

95% af AUBOs sortiment er dokumenteret efter en af verdens førende miljøcertificeringer, BREEAM-NOR®

Vi har vendt op og ned på fronternes udtryk

Mente

På overfladen ligner nyheden Mente et klassisk køkken i lyst eg. Men tag lige et ekstra kig. Så vil du opdage, at årerne på de glatte træfronter som noget helt nyt er lodrette.

Lyst egetræ har i generationer talt til køkkenkenderes hjerter med sit nordiske udtryk og den eksklusive fornemmelse af ægte håndværk. En kærlighed, der bliver endnu mere intens med  Mente. Helt i tråd med den seneste trend inden for køkkendesign har vi nemlig drejet fronternes træstruktur 90 grader, så egens naturlige årer på skabslåger, skuffefronter og gavle bevæger sig lodret i stedet for vandret. Resultatet er ganske enkelt enestående.

Book et møde Find butik
Model Mente

Vi har vendt op og ned på fronternes udtryk

Finere laves det ikke

Straks du træder ind i et Mente-køkken fra AUBO, vil du opleve den særlige atmosfære af træ. Nordisk. Hyggeligt. Varmt. Og ægte. Alt sammen fordi Mente er fremstillet med glat egefinér på alle overflader.

Med finér får du den fulde oplevelse af træets naturlige årestruktur. Til gengæld undgår du at betale den fulde pris for køkkenfronter i massivtræ.

Forbliver smuk i årevis

Inden den lyse egefinér monteres på formstabile plader af genanvendte træspåner, påføres finerpladerne en klar matlak i højeste kvalitet. Dermed bevarer køkkenfronterne deres naturlige glød og holder sig smukke i hele køkkenets lange levetid.

Som det naturprodukt egefinér er, vil fronterne med tiden ændre udtryk afhængigt af lysindfaldet. Du vil derfor opleve, at dit Mente-køkken får endnu mere glød og nordisk charme. Både med årene og med årerne.

Altid “in mente” hos AUBO

Mente er det italienske ord for sind. Deraf udtrykket at have noget eller nogen ”in mente”. Der er da også en ganske særlig grund til, at vi har valgt netop det navn til den nye køkkenserie. Mente var nemlig den sidste serie, som vores stifter, Jens B. Bertelsen, arbejdede med, inden han alt for tidligt og ganske pludseligt gik bort i oktober 2021. Hos AUBO vil Jens altid være Mente – og in mente.

Oplev Mente hos din lokale forhandler

Besøg din lokale AUBO-forhandler og kom helt tæt på nyheden Mente. Vores køkkenkonsulenter fortæller naturligvis gerne om fordelene ved finér, om den nemme rengøring og vedligeholdelse – og om den lodrette årestruktur på alle fronter undtagen soklen.

Husk at vores billeder selvfølgelig kun er ment som inspiration, og at alle materialer i princippet kan mikses på kryds og tværs, og opstillinger ændres efter netop dine mål og ønsker.

Læs mere om Mente
  • 01Mere dig - mere dine ønsker
  • 02Mere omhu - mere håndværk uden at koste mere
  • 03Mere trygt - mere tilfredshed hele vejen
Book et møde Se finanseringsmuligheder

Køkken detaljer

Detaljer

Mente fås med fuldt tilbehørsprogram. Du kan derfor vælge bordplade, armaturer, hvidevarer, skuffeindsatser, belysning mv. fra hele det omfattende AUBO-sortiment.

Mente-køkkenet er i den viste opstilling designet uden greb for at fremhæve de rene fronter og lade den lodrette årestruktur komme til sin ret. Ønsker du i stedet at få dit Mente leveret med greb på lågerne og skuffefronterne, har du også her frit valg fra vores store udvalg af materialer og former.

Rengøring og vedligehold

Vigtig information om lakerede overflader:
Højkvalitets-lak opnår fuld stabilitet efter fuldstændig hærdning. Inden for de første 4 uger bør du derfor undgå, at de lakerede overflader kommer i kontakt med vand, alkohol eller materialer, der kan give ridser etc. I denne periode skal den lakerede overflade kun støves af med en blød, fnugfri klud. Gnid ikke på overfladen, da dette vil gøre en mat lak skinnende og desuden medføre, at den bliver statisk ladet, hvorved den tiltrækker endnu mere støv.

Efter omkring 4 uger kan almindelig overfladerengøring udføres:

1. Almindelig rengøring foretages med en ren klud opvredet i lunkent vand og tilsat lidt opvaskemiddel. Rengør altid i træårernes retning på finerede fronter.
2. Vask efter med rent vand med en ren, opvredet klud for at fjerne eventuelle rester af rengøringsmiddel og derved undgå dannelse af striber.
3. Tør altid overfladen efter med en almindelig blød, fnugfri bomuldsklud. Spildte væsker skal altid rengøres straks.
4. Ved lidt mere genstridige urenheder, kan glasrengøringsmiddel eller husholdningssprit anvendes. Test altid først rengøringsmidlerne på et mindre og ikke synligt område. Gentag herefter punkt 1-3.

Brug af organiske opløsningsmidler og vaskeskind kan danne striber, hvorfor dette generelt frarådes.

Farver i køkkenet

Er du til farver i køkkenet, så tjek vores AUBO Scala, hvor du kan vælge mellem flere end 2000 unikke farver.

Læs også her om vores sorte køkkener, hvide køkkener, grønne køkkener, blå køkkener, beige køkkener, grå køkkener og brune køkkener

Køkkentyper

AUBO tilbyder et stort udvalg af forskellige køkkentyper. Her kan du læse om nogle af de mest populære:
grebsfrie køkkener, trækøkkener, lamelkøkkener, minimalistiske køkkener, åbne køkkener, vinkelkøkkener, rustikke køkkener, moderne køkkener, retro køkkener, u-køkkener, køkkener med køkkenø og landkøkkener

Vores køkkener er værd at dele

Kundecases

Karina Clausen @mutterfiks

Anna Schrøder @funkis_villa

Olivia Haastrup Rinfeldt @oliviarinfeldt

Design dit eget drømmekøkken
Inspiration

Design dit eget drømmekøkken

Med AUBOs virtuelle køkkendesigner kan du slippe kreativiteten løs og prøve dig frem med alle de kombinationer, du har lyst til. Det er nemt at gå til – og du behøver kun et enkelt klik for at se, hvordan dit nye AUBO-køkken vil tage sig ud med forskellige fronter, farver, bordplader og greb.

Køkkendesigneren er først og fremmest tænkt som inspiration, og som en hjælp til at skabe dit helt personlige køkken. Vil du gerne se og føle de forskellige materialer, glæder vi os til at byde dig velkommen hos din lokale forhandler.

Design dit nye køkken

Mente – nordisk ro i naturligt trælook

Let, lys og fuld af harmoni. Mente fra AUBO er indbegrebet af nordisk design, hvor naturens materialer og rolige linjer smelter sammen i et moderne og varmt udtryk. Med sine lodrette finerede fronter og lyse trætoner bringer Mente naturen ind i køkkenet – elegant, enkelt og tidløst.

Nordisk design med varme og struktur

Mente er et køkken, der taler til sanserne. Den lodrette finerstruktur skaber ro og rytme i rummet, mens de lyse nuancer giver et åbent, luftigt udtryk. Det er skandinavisk enkelhed, når det er bedst – funktionelt, varmt og fuld af karakter. Et køkken, der føles både moderne og naturligt, uanset om du bor i bylejlighed eller hus med udsigt til skov og himmel.

Naturligt udtryk – moderne funktion

Bag den bløde, naturlige overflade gemmer sig høj kvalitet og slidstærke materialer, der gør Mente lige så praktisk som smukt. Det er skabt til hverdagen – til kaffe om morgenen, madlavning i roligt tempo og liv, der leves i køkkenet. Mente er ikke kun design – det er stemning.

Fordele ved et Mente-køkken

Et Mente-køkken kombinerer skandinavisk enkelhed med funktionel kvalitet:

  • Nordisk design: Let, lyst og harmonisk.
  • Lodret finer: Skaber ro, rytme og naturlig struktur.
  • Naturligt udtryk: Inspireret af ægte træ og naturens nuancer.
  • Slidstærk kvalitet: Bygget til at holde – og til at blive brugt.

Hvad koster et nyt Mente-køkken?

Prisen på et Mente-køkken afhænger af størrelse, materialer og tilvalg. Prisen ligger typisk fra  cirka 65.000–80.000 kr., mens større løsninger ligger op mod 150.000–200.000 kr.
Se flere priseksempler her: AUBO priseksempler

Mente – naturens ro i dit hjem

Mente er køkkenet til dig, der elsker det enkle, lyse og naturlige. Et sted, hvor design, funktion og natur smelter sammen i perfekt balance. Med sine lodrette finerede fronter bliver Mente dit helt eget nordiske fristed – tidløst, roligt og smukt i al sin enkelhed.

Oplev Mente i din lokale AUBO-butik – og mærk naturens nærvær i hver detalje.

 

Vi fejrer
40 års
jubilæum

Vestjysk ordentlighed kender ingen alder. Og så alligevel. For i år er det fyrre år siden, at AUBOs grundlægger, Jens B. Bertelsen startede køkkenproduktion i Aulum, med stålfaste principper om at drive forretning ud fra hæderlighed, gennemsigtighed og bundsolidt håndværk i tidssvarende nordisk design.

Og i dag, rundt regnet 35.000 AUBO-køkkener senere, er Jens’ filosofi fra 1985 stadig ikke blevet en dag ældre. Det er beviset på, at vestjysk ordentlighed og omhu altid betaler sig.

Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
aubo stifter jens b. bertelsen

Som at vælge en mikroproducent

At vælge AUBO er lidt som at vælge en mikroproducent. En lille, lokalt forankret gourmetproducent, bare inden for køkkener. Du får mere tid, mere nærvær og mere kvalitet. Vi tror på, at magien opstår, når der er tid til omhu og håndværk – og når løsningen formes omkring dig. Det ligger i vores DNA at ville lidt mere uden, at det koster mere.

Læs mere
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os
Galleri Beskrivelse Detaljer Cases Design dit køkken Modeller Kundetilfredshed