Lige nu sparer du 25% på alle skabe, fronter og skuffer*
Læs mere
Køkken
Bad
Rum
Bryggers
Garderobe
Om AUBO

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Grebsfrit Køkken

Blandt de mere vedholdende stilarter indenfor køkkenindretning finder vi bl.a. den stilrene minimalisme, for hvilken rene linjer og stringens er kendetegnende. Og hvad er mere naturligt end også at matche denne stilrene boligtrend med et grebsfrit design, hvor lågerne ikke forstyrres af støj, men til gengæld fremstår i et rent look lige til boligsektionens forside.

Hvor mange lande i verden dyrker den tungere stil, med udskæringer, tunge gulvtæpper, små rum og mørke tapeter, har vi i Skandinavien længe været kendt for den mere stilrene og minimalistiske boligindretning, det såkaldte ”skandinaviske design”. Det skandinaviske design er kendt for dets renhed, minimalisme og funktionalitet og er efterspurgt som et populært design verden over.

Det grebsfri køkken er som grebet ud af det skandinaviske design. Et køkken uden forstyrrende greb fremstår smukt i sin rene helhed, og har et udtryk, der ikke farves af køkkengreb i forskellige modige overflader. Her får lågerne fred og ro, så de kan hvile i sig selv, og skal ikke konkurrere med alverdens ”bling bling” om, hvem der fremstår mest funklende.

 

Køkkener med gribelister

AUBO har flere grebsfrie køkkener til dig, der gerne vil være fri for de traditionelle køkkengreb og som kan lide det rene udtryk. Vores Venezia serie er et eksempel på det grebsfrie køkken. I stedet for at montere greb på en Venezia låge, er lågen i stedet for produceret med en gribeliste på tværs (formstøbt spor), som fingrene nemt kan gribe fat i, når lågen skal åbnes. I og med at Venezia lågens gribeliste er i samme farve og materiale som lågens øvrige overflade, er der ikke noget højtråbende over løsningen, faktisk signalerer Venezia lågen modsat kun ro og stille vande.

 

Køkkener med Tip-On

Som en anden mulighed, hvis du er til det grebsfri look, tilbyder AUBO også Tip-On. Tip-On er en ”push-open” funktion, som monteres i alle skabe og skuffer, så de bare skal have et lille puf for efterfølgende at åbne helt af sig selv.

 

Rengøring af dine grebsfrie køkkenlåger

Når vi nu har nævnt alle de smukke og æstetiske fordele ved det grebsfrie køkken, skal det også siges, at de grebsfrie låger vil kræve mere rengøring end normale låger. Venezia modellens gribeliste vil være et naturligt opsamlingssted for skidt og snavs, det kan ikke undgås, og slet ikke i et rum som køkkenet, hvor vi netop har det med at tabe melet, og skabe sprøjt ved kogepladen.

Omvendt har grebsfrie køkkener med Tip-On ikke nogen gribeliste, men da disse til gengæld åbnes ved et puf med fingrene, vil de også naturligt tiltrække fingeraftryk. Ikke alle lågemodeller egner sig derfor lige godt til denne tip-on løsning, da nogle låger er mindre smudsafvisende end andre. Tag endelig en snak med din køkkenkonsulent omkring dette, så du kan få gode råd til, hvilke modeller der egner sig bedst.

 

Lad os hjælpe dig med et grebsfrit køkken

Hos AUBO tilbyder vi masser af muligheder, når det kommer til det grebsfrie køkken, og vi står klar til at hjælpe dig med den helt rigtige løsning. Vi laver gerne et gratis og uforpligtende indretningsforslag, og tilbyder endda, at du kan tage en virtual gåtur i dit nye køkken, allerede inden det er sat i ordre.

Find din nærmeste AUBO forhandler her og kig ind til køkkeninspiration ad libitum. Vil du være sikker på, at vi har afsat god tid til dig, når du kommer i butikken, så book et møde her, og vi får sat vores aftale i kalenderen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Book et møde

 

Inspiration til det grebsfrie køkken

Design dit eget drømmekøkken
Inspiration

Design dit eget drømmekøkken

Med AUBOs virtuelle køkkendesigner kan du slippe kreativiteten løs og prøve dig frem med alle de kombinationer, du har lyst til. Det er nemt at gå til – og du behøver kun et enkelt klik for at se, hvordan dit nye AUBO-køkken vil tage sig ud med forskellige fronter, farver, bordplader og greb.

Køkkendesigneren er først og fremmest tænkt som inspiration, og som en hjælp til at skabe dit helt personlige køkken. Vil du gerne se og føle de forskellige materialer, glæder vi os til at byde dig velkommen hos din lokale forhandler.

Design dit nye køkken
Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os