Topmoderne. Bundsolid. Og pæredansk.

Hvordan ser dit drømmebadeværelse ud?

Vi har mange forskellige modeller. Filtrer på indstillingerne nedenfor og find det, der passer bedst til dig.

Materiale
Stil
Farve
Læs om vores materialer her

Latte Oak Line Bad

Latte Oak Line Bad

Black Oak Line Bad

Modena Grå Cashmere Bad

Venezia Napoli Fenix Bad

Yellowstone Eg Bad

Venezia Hvid Bad

Siena Mat Hvid Bad

Trend Siena Bad

Toscana Hvid Bad

Napoli Festival Bad

Trend Siena Bad

Der er desværre ingen produkter der matcher din filtrering
Vis alle

Kontakt AUBO

Har du brug for hjælp, information eller ønsker du at kontakte os? Så send os en meddelelse og vi vender hurtigst muligt tilbage.

Nyt badeværelse fra AUBO

Går du med drømmen om et nyt badeværelse?

Et lækkert badeværelse danner rammen om en stor del af hverdagen. Det er her, dagen starter, og man rigtig vågner i det varme brusebad. Det er her, man forbereder sig til den forestående dag. Og det er her, man finder et pusterum og lidt tiltrængt selvforkælelse efter en lang dag.

Badeværelset er rummet, hvor der er plads til alenetid og fordybelse. Men det er også rummet, hvor der skal være plads til hele familien. Måske skal netop dit drømmebadeværelse danne rammen om kvalitetstid og vandpjasken med børnene i badekarret. Måske er der brug for god plads til teenagedatterens make-up og hårprodukter. Eller måske er det vigtigt med rolige omgivelser og plads til meditation.

Uanset om dit fokus ligger på opbevaringsløsninger og organisering eller hygge og plads til refleksion, finder du hos AUBO et bredt udvalg af smukke og funktionelle badeværelsesdesigns til alle behov og personligheder. Hos AUBO har vi med garanti et badeværelse, der opfylder lige præcis din drøm.

Funktionalitet og design

Hos AUBO vil vi vove den påstand, at et smukt og funktionelt badeværelse kan være en kilde til ægte glæde. Et sted som kan danne ramme om både familietid og alenetid. En oase i en travl hverdag og et omdrejningspunkt for hverdagens aktiviteter. Når det fungerer optimalt, så bemærker man det ikke, men badeværelset er en tilskuer til livets gang. Derfor er det også vigtigt, at funktionalitet og design spiller perfekt sammen på dit nye badeværelse. Badeværelset skal kunne rumme hele familiens behov og samtidig være et frirum, hvor man kan sænke skuldrene og samle tankerne.

Det er også på badeværelset, at de daglige gøremål, som vasketøj, tandbørstning og barbering, skal klares gnidningsfrit. Men funktionalitet betyder ikke, at lækkert design må vige. Hos AUBO sætter vi nemlig en ære i altid at have fokus på funktionalitet og kvalitet, uden at gå på kompromis med design.

Vigtige valg ved nyt badeværelse

Når du skal designe dit nye badeværelse, så er der en række vigtige valg, der skal træffes. Først og fremmest skal du beslutte dig for hvilken badeværelsesstil, du foretrækker. Har du allerede et bestemt udtryk, du ønsker dit badeværelse skal have eller måske endda et bestemt signal, designet skal sende. Drømmer du om et moderne badeværelse med stramme linjer og et minimalistisk udtryk? Skal udtrykket hellere være blidt og feminint og emme af ro og hygge? Eller er du mere til et vovet look med masser af personlighed?

Når du skal vælge designet til dit nye badeværelse, skal du også have med i overvejelserne, om du har en stil, der går igen i resten af dit hjem, som badeværelsesdesignet skal passe ind i. Eller om din stil er mere eklektisk og det vigtigste er, at rummet giver dig den følelse, du efterspørger. Det kan være du har en helt klar idé om, hvilke ønsker og behov, dit nye badeværelse skal opfylde, men det kan også være, at du er i starten af overvejelsesfasen og stadig søger inspiration til at få sammensat dit drømmebadeværelse.

Uanset hvad, har du en række vigtige beslutninger foran dig. Heldigvis finder du hos AUBO et stort udvalg af forskellige designs, materialer, funktioner og udtryk, så du uden tvivl kan finde lige præcis dét, der falder i din smag. Det handler i høj grad om at klarlægge dine egne vaner, behov og ønsker og gøre op med dig selv, hvilket badeværelse der bedst kan leve op til dette. Bare rolig – vi hjælper dig på vej.

Hvilken bordplade skal du vælge til dit badeværelse?

Bordpladen på badeværelset er et af de essentielle designelementer, som du skal tage stilling til. Visuelt optager det en stor del af rummet, og derfor har udtrykket på din bordplade også stor betydning for det samlede udtryk på badeværelset. Udover det visuelle aspekt, er der naturligvis også nogle funktionelle aspekter, du skal tage op til overvejelse. Og det er her, man skal lægge hovedet i blød for hvilke vaner man har, hvilke funktioner man ikke kan undvære, men måske også hvilke funktioner eller muligheder, man savner på sit nuværende badeværelse. Er det vigtigt, at bordpladen er slidstærk og ridsefast, skal den integrerede vask være ekstra dyb, så man kan vaske hår i den i en snæver vending, eller er der meget kalk i vandet, så overfladen skal kunne tåle kalkfjerner?

Hos AUBO har vi et stor udvalg af bordplader. Den mest populære løsning er den helstøbte bordplade, hvor vasken er en integreret del – en såkaldt vaskbordplade.

Bordplade i glas

Vaskbordplader i glas er yderst slidstærke, meget nemme at vedligeholde og modstandsdygtige overfor både kemikalier og misfarvning. Glasbordplader til badeværelset er et godt valg, hvis du ønsker et strømlinet look på dit moderne badeværelse, for eksempel i mat hvid, men det er også et rigtig godt valg, hvis du drømmer om et personligt og unikt look. Glasvaske lakeres nemlig på bagsiden i den ønskede farve. Prøv for eksempel at forestille dig en smuk bronzefarvet bordplade til dit luksuriøse, orientalsk-inspirerede badeværelse eller hvad med en klar turkis, som leder tankerne hen på sandstrand og krystalklart vand?

Marmorbordplade – et materiale med stor variation og personlighed

En marmorbordplade er ikke bare en marmorbordplade. Farvevariationen og udtrykket spænder bredt fra helt dybsort, over smukke grå nuancer til beige og kridhvid. En vaskbordplade i marmor kan ændre hele stilen på dit badeværelse, og kan være alt fra mørk, dramatisk og eksklusiv til ren, rolig og nordisk i udtrykket.

Uanset hvad, kan du regne med, at marmor giver en snert af luksus til dit nye badeværelse. Hos AUBO kan du finde et væld af farver, blank eller mat og i en tykkelse, der passer til dine ønsker.

Vaskbordplade i Rector – Bakterieresistent og smuk

En bordplade til badeværelset i materialet Rector er både smuk og yderst slidstærk. Den silkematte finish og de næsten usynlige samlinger giver et elegant udtryk og er skabt til at passe perfekt ind på badeværelset og gå i ét med væggen. Det smukke ydre står dog ikke i vejen for funktionaliteten. Rector-bordpladens homogene overflade gør det nemlig umuligt for bakterier at leve, og den er både kemikalieresistent og nem at rengøre.

Uanset om du drømmer om en smuk cremefarvet bordplade eller en vovet orange, så får du med en vaskbordplade i Rector en æstetisk og holdbar bordplade til dit nye badeværelse.

Udover de ovenstående materialer finder du hos AUBO et væld af andre muligheder til din badeværelsesbordplade, lige fra de solide og trendy Trento-bordplader til smukke og rustikke vaskbordplader i Terazzo.

Du finder et overblik over alle vores bordplader til badeværelset her.

Smukke badeværelsesspejle til enhver smag

Spejlet på badeværelset har stor indflydelse på badeværelsets helhedsindtryk og visuelle udtryk. Samtidig opfylder badeværelsesspejlet et essentielt behov på badeværelset, og det er derfor vigtigt, at du tænker over, hvad dit badeværelsesspejl skal kunne. Skal det være stort nok til at kunne klare hele familiens morgen-klargøring på én gang? Skal det formå at gøre et lille badeværelse i by-lejligheden visuelt større? Eller skal det fortrinsvist fungere som et designelement i et badeværelse i nordisk stil?

Et firkantet badeværelsesspejl

Det firkantede spejl er det mest populære, og det er ikke uden grund. Rektangulære eller kvadratiske badeværelsesspejle passer ind i mange forskellige stilarter og kan fungere i mange forskellige størrelser. Hos AUBO finder du både traditionelle firkantede spejle med smukke polerede kanter, smarte og funktionelle spejle med back-light, eller hvad med et intelligent, dugfrit spejl fra Marbré, så du aldrig behøver at døje med et dugget spejl efter badet.

Runde badeværelsesspejle

En stigende tendens i moderne badeværelsesinteriør er runde badeværelsesspejle. Et rundt spejl giver dit badeværelse et markant anderledes udtryk sammenlignet med et firkantet spejl. Den organiske form er med til at bløde looket op på dit badeværelse og fungerer godt, både i et moderne chikt design, eller hvis du er på udkig efter et spejl til retro badeværelset. Hos AUBO fører vi spejle til alle stilarter, så gå på opdagelse i vores brede udvalg af runde og ovale spejle og find netop det spejl, som fuldender udtrykket på dit nye drømmebadeværelse.

Selvom det kan synes simpelt at vælge et nyt badeværelsesspejl, er der vigtige overvejelser, du bør gøre dig, inden du beslutter dig. Se et udsnit af vores forskellige badeværelsesspejle her, eller besøg din lokale AUBO-butik – så hjælper vi dig til at finde det perfekte spejl.

Badeværelsestilbehør giver det sidste pift

Når du har styr på de store elementer og det overordnede design på badeværelset, så er det tid til at lege med detaljerne. Det rette badeværelsestilbehør er netop det touch, der skal fuldende badeværelset og sætte et helt personligt præg på din oase i hverdagen. Det helt perfekte badeværelsestilbehør kan, når det kombineres med lige netop de hovedelementer, du har valgt, skabe et helhedsindtryk, der er mere end blot de enkelte designelementer. Og det er her, du kommer frem til dit helt personlige præg.

Det vigtige – Toilet, bruser og vandhane

Der er tilbehør til badeværelset, som ikke er til at komme udenom: Toiletter, vandhaner og brusere. Det lyder måske ikke særlig sexet. Men det er faktisk elementer, der har en stor andel i, hvilket udtryk dit badeværelse får. Og vent bare, til du står foran valget af vandhane til dit badeværelse og opdager, at en vandhane kan være smuk på sin helt egen måde. Hos AUBO kan du finde alt fra væghængte toiletter, til smukke brusesæt i messing og strømlinede vandhaner til badeværelset.

Find inspiration her eller lad vores dygtige forhandlere hjælpe dig med at finde netop dét badeværelsestilbehør, der fuldender dit badeværelsesdesign.

Det ekstra touch

Det vigtigste og nødvendige badeværelsestilbehør er svært at overse, men hvad med de ting, som man ikke rigtig kan sætte fingeren på. De ting som lige giver badeværelset dét lille ekstra, du ved. Der tilfører noget udefinérbart til atmosfæren og får dit badeværelse til at føles som et ægte frirum i hverdagen. Det kan være alt fra en frodig grøn plante, til den funktionelle skuffeindsats eller den helt perfekte toiletrulleholder. Selv de helt små elementer er med til at skabe rummet og sikre, at det passer til netop din smag og behov.

Kom ned til din lokale AUBO-forhandler og bliv inspireret af vores udstillinger.

Hvad koster et nyt badeværelse hos AUBO?

Et simpelt spørgsmål, men også et med mange forskellige svar. Hos AUBO kan vi nemlig tilbyde badeværelser i et bredt spænd af prisklasser. Er du på udkig efter badeværelseselementer til det lille, hyggelige gæstebadeværelse? Har du brug for et skønt badeværelse i din nye ejerlejlighed, eller vil du forkæle hele familien med et stort og eksklusivt badeværelse i villaen? I vores brede sortiment er der plads til alle præferencer og budgetter. Vi har mange forskellige kvaliteter, størrelser og designs, og vi skræddersyr naturligvis dit nye badeværelse ud fra de mål og ønsker, du har.

Du kan være sikker på, at hos os får du værdi for pengene, og vi står 100% inde for alle vores elementer. Vi sætter en ære i, at vores badeværelser er af høj kvalitet, og at du får lige præcis dét badeværelse, som passer til din stil, dine behov og dit budget.

Du kan finde priseksempler på et udvalg af vores badeværelsesløsninger her: Priseksempler Bad

Har du forelsket dig i en bordplade, der ligger uden for dit budget? Bare rolig, i AUBOs brede sortiment kan vi helt sikkert finde noget, der passer til din stil, indenfor dit budget. Fortæl os om dit drømmebadeværelse, og lad vores dygtige forhandlere rådgive dig i dit køb og hjælpe dig med at opnå det udtryk, du ønsker – uden at sprænge budgettet.

Gør et kup i AUBOs outlet

Hvis din badeværelsesdrøm alligevel overstiger budgettet, eller hvis du blot besidder et godt spare-hjerte, så tag et kig i vores outlet, hvor du kan finde badeværelser til ufattelig lave priser. Men inden du tænker, at det er her badeværelser ender, hvis der er fejl eller mangler, så stop op engang. I AUBOs outlet finder du i stedet udstillingsbadeværelser, perfekt sammensat af vores indretningskonsulenter, men som blot har været udstillet i en periode i en af vores butikker. Hos AUBO stiler vi hver eneste dag efter at tilbyde vores kunder de nyeste tendenser og inspiration til deres badeværelsesdrømme. Det resulterer naturligvis i, at vi løbende udskifter vores udstillinger, så vi altid er først på tidens trends. Så hvis dine badeværelsesdrømme er større end din pengepung, er der fantastiske besparelser at hente i vores outlet. Det er først til mølle, så du skal være hurtig på aftrækkeren. Gå på jagt efter dit drømmebadeværelse til outlet-priser i vores badeværelses-outlet.

Få hjælp til finansieringen af dit nye badeværelse

Ønsket om et nyt badeværelse behøver ikke at lide under, at bankkontoen ikke helt matcher endnu. Hos os behøver du ikke vente med dit nye badeværelse, eller værre endnu; nøjes eller gå på kompromis med din drøm. Brænder du efter at udleve dine badeværelsesdrømme, kan du ved hjælp af AUBO Finansiering betale af over op til 48 måneder, så du i ro og mag kan nyde dit badeværelse uden at vente.

Du kan vælge imellem 2 forskellige låntyper hos AUBO: Fri Konto, hvor du kan låne op til 40.000,- og Fri Konto Plus, hvor du kan låne helt op til 250.000. Med finansiering fra AUBO får du altså fuld frihed til at drømme stort og få netop det badeværelse, du har i tankerne.

Læs mere om AUBO Finansiering her

Hvorfor skal du købe dit nye badeværelse hos AUBO?

Hos AUBO er vi inkarnerede vestjyder, og derfor kaster vi ikke om os med højtravende salgsargumenter. Til gengæld kan vi love, at hos os får du god kvalitet til fornuftige priser. AUBO er 100% dansk privatejet, og det skinner igennem hele kæden, hvor vi hver dag kæmper indædt for at sikre, at vores kunder er glade.

Vi praler nødigt – og så alligevel. Hvis vi skal prale med én ting, så er det, at vores jyske stabilitet og ærlighed gennemsyrer hele AUBO, fra idé over produktion til service og levering. Og det er vi stolte af! Når du køber dit nye badeværelse hos AUBO, kan du nemlig stole på, at kvaliteten er 100% i orden, at du får din levering til tiden, og at vi tager ansvar og sørger for, at du er tryg igennem hele processen.

Find din forhandler og gør badeværelsesdrømmen til virkelighed

Er det ikke på tide, at du udlever drømmen om et nyt badeværelse?

AUBO har forhandlere i hele Danmark og i hver eneste butik, står dygtige og engagerede medarbejdere klar til at hjælpe og rådgive. Måske har du allerede dit drømmebadeværelse fuldt ud designet i tankerne, eller måske skal du først nu starte med at finde inspiration. Uanset hvor du er i processen, så kom forbi din lokale AUBO-forhandler, snus til vores sortiment og få en uforpligtende snak.

Vi udarbejder gerne et kreativt indretningsforslag af dit nye badeværelse, som både tager højde for funktionalitet og design. Med dette forslag kan du få et overblik over, hvordan netop dit badeværelse kommer til at se ud i dit hjem.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at få din drøm om et nyt badeværelse til at gå i opfyldelse.

Find din lokale forhandler her, eller book et gratis og uforpligtende møde allerede i dag.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os