En køkkenø er et fritstående arbejdsområde, der placeres midt i køkkenet og fungerer som et centralt omdrejningspunkt for både madlavning og socialt samvær. Køkkenøen kan have mange funktioner, såsom ekstra bordplads, opbevaringsløsninger, indbyggede hvidevarer som kogeplade eller ovn, samt siddepladser til hurtige måltider eller samtaler, mens madlavningen foregår.
Hvorfor indrette sig med en køkkenø?
En køkkenø er ikke kun et praktisk element i dit køkken, men den kan også være med til at skabe en mere åben og indbydende atmosfære. Med en køkkenø kan du få mere opbevaringsplads, hvilket er ideelt for dem, der har mange køkkenredskaber eller store gryder og pander. Desuden tilbyder en køkkenø mulighed for at integrere siddepladser, så familien eller gæsterne kan samles, mens der laves mad. Dette gør køkkenet til et mere socialt rum, hvor man kan være sammen på en afslappet og uformel måde.
Hvor meget plads skal der være rundt om køkkenøen?
Når du planlægger at installere en køkkenø, er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig plads rundt om den. Generelt anbefales det at have mindst 90 cm fri plads på alle sider af køkkenøen for at sikre nem bevægelse og tilgængelighed. Hvis der er siddepladser ved øen, bør der være omkring 120 cm mellem øen og nærmeste væg eller møbel for at give nok plads til at kunne skubbe stolen ud og stå op komfortabelt.
Fordele ved en køkkenø
- Mere arbejdsplads: En køkkenø giver ekstra bordplads til madlavning, bagning eller andre aktiviteter.
- Øget opbevaring: Mange køkkenøer har indbyggede skabe og skuffer, hvilket giver ekstra opbevaringsmuligheder.
- Socialt samlingspunkt: En køkkenø bliver ofte et naturligt samlingspunkt, hvor familie og venner kan være med i madlavningen eller bare slappe af.
- Fleksibilitet i design: Køkkenøer kan designes og tilpasses efter dine specifikke behov, hvad enten det drejer sig om størrelse, funktioner eller stil.
- Integrerede hvdievarer: Du kan indbygge alt fra kogeplade (kogeø) til ovn og vask i din køkkenø, hvilket gør den til et alt-i-ét arbejdsområde. Ligeledes er det muligt at lave et pop-up strømstik i køkkenøens bordplade, så du også har mulighed for at tilslutte småapparater som brødrister, blender m.m.
Kig ind og lad dig inspirere
Hos AUBO har vi butikker i hele Danmark. Her byder vi på køkkeninspiration ad libitum, og vi står klar til at hjælpe dig med at tegne og regne på præcis den køkkenø, som vil passe til dit køkkenrum. Tag endelig fat i os, og lad os tage en uforpligtende snak om dine køkkendrømme.
Book møde