Køkken
Bad
Rum
Bryggers
Garderobe

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Bordplader

Hvilken køkkenbordplade skal man vælge?

Står du midt i et køkkenkøb? Og er du faret vild i de mange beslutninger, der tilsammen skal skabe dit nye drømmekøkken? Så er der hjælp at hente her. Hvis du læser videre, får du forhåbentlig svar på, hvilken køkkenbordplade der passer lige netop dig.

Køkkenet er et af de vigtigste rum i ethvert hjem. Det er både et socialt samlingspunkt og et værksted til at snitte, stege og servere de daglige måltider. Et af de vigtigste elementer i køkkenet er bordpladen. Dels er køkkenbordpladen en væsentlig del af det samlede visuelle udtryk, og en lækker bordplade kan pifte selv det kedeligste køkken op. Men en køkkenbordplade er også vigtig, i og med at køkkenet er et produktionsrum. Et rum, hvor der er masser af aktivitet, og hvor parametre som holdbarhed og modstandsstyrke er afgørende.

Der findes et hav af forskellige bordplader, der varierer i både farver og materialer, og derfor kan det være en udfordring af finde den helt rigtige bordplade. Vi vil her gennemgå alle de overvejelser, du bør gøre dig, når du skal finde en ny bordplade.

10 visninger

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ny bordplade?

Køkkenbordplader findes i et utal af varianter, og at finde den helt rigtige bordplade afhænger i høj grad af dine behov. Der er forskellige opfattelser af, hvad bordpladen skal bidrage med, og derfor bør man nøje overveje sine behov, inden man investerer i en ny bordplade.

– Du skal være opmærksom på, hvad du skal bruge bordpladen til. Den skal selvfølgelig ligge ovenpå nogle køkkenskabe, men du skal gøre op med dig selv, hvordan du bruger din bordplade. Hvis du er en af dem, der køber en pizza hver dag, og bare skal pakke disse ud, så betyder bordpladens holdbarhed og krav til vedligeholdelsen jo ikke så meget.

– Er du derimod aktiv i køkkenet, enten ved at slagte, bage eller generelt kokkerere meget, så er der en række praktiske krav, der skal prioriteres. Det er således en balancegang mellem det æstetiske og det praktiske aspekt. Samtidig spiller det økonomiske også en væsentlig rolle. En køkkenbordplade kan svinge voldsomt i pris afhængig af materialet, og her kan du være nødt til at indgå nogle kompromisser, hvis der på forhånd er lagt et budget.

Foruden bordpladens slidstyrke og holdbarhed er det æstetiske udtryk en afgørende faktor. Valget af bordplade er en vigtig beslutning, fordi den udgør så centralt et element i køkkenet, og fordi prisen på bordplader gør, at man ikke lige skifter den igen fra den ene dag til den anden. Derfor kan man med fordel vælge en bordplade, som man også kan holde ud at se på om 10 år. Nutidens indretning af hjemmet definerer i mange tilfælde også valget af køkken og bordplade. Et køkken er ikke længere nødvendigvis et separat rum, hvor man kan stå i fred og fordragelighed og udfolde sig gastronomisk. Køkkenet er i høj grad blevet en integreret del af resten af hjemmet, og det stiller krav til blandt andet køkkenbordpladens design og visuelle udtryk.

– I dag er det meget moderne, at man har køkken og stue lagt sammen, så det nærmest fungerer som et selvstændigt rum. Det betyder, at mange lægger ekstra vægt på det æstetiske aspekt – frem for det funktionelle – for på den måde at skabe en rød tråd igennem hjemmet. Ligger køkkenet eksempelvis som en del af stuen, skal det passe sammen med resten af stuen. Det skal være en helhed.

 

Hvad belaster en køkkenbordplade?

Et køkken er først og fremmest et arbejdsrum, hvor der knokles bag potter og pander, og hvor olie, vand og madvarer ofte flyver igennem luften. Det stiller selvsagt krav til materialernes holdbarhed, og det gælder ikke mindst for bordpladen. Men hvilke belastninger bliver en køkkenbordplade typisk udsat for i dagligdagen?

Varme:
Såfremt du bare er en lille smule aktiv i køkkenet, vil varme elementer som gryder og pander udgøre en risiko for at belaste bordpladen. Det er de færreste bordplader, der tåler direkte varme, og derfor kræver det ofte forsigtig omgang med brandvarme elementer nær bordpladen. Der findes dog bordplader, der er mere modstandsdygtige overfor varme end andre.

– Folk, der laver meget meget mad, er i særdeleshed optaget af, at bordpladen skal kunne tåle varme. Der har hidtil ikke været bordplader i et materiale, der har kunnet tåle direkte varme. Granitbordplader, som er sten, og kompositbordplader, der er støbt granit, kan man godt sætte varme genstande på, men man anbefaler det ikke. Optager bordpladen varmen, er der risiko for, at den ender med at revne. I dag er der dog kommet et materiale, der hedder dekton, som kan tåle 1200 grader. Der kan man bare stille alle de varme genstande på, man har lyst til. Men alt i alt kan man med fordel have en bordskåner inden for rækkevidde uanset bordpladens materiale.

Ridser:
En køkkenbordplade vil også med overvejende sandsynlighed blive udsat for diverse ridser og mærker, når der jongleres med skarpe knive, eller når køkkenmaskiner skal flyttes frem og tilbage. Igen er bordpladens materiale afgørende for, hvor resistent overfladen er overfor ridser.

– Det er meget forskelligt, hvordan folk bruger og belaster deres bordplade. Men det mest fornuftige, man kan købe til prisen, er en laminatbordplade. En laminatbordplade kan stort set tåle alt undtagen varme. Man kan selvfølgelig godt ridse en laminatbordplade, men det er ikke noget, der sker ved helt normal dagligt brug. En laminatbordplade med en underlimet vask uden kanter passer helt perfekt til en børnefamilie. Og ellers kan man jo opgradere med kompositsten eller granit.

Vand og pletter:
Foruden ridser og varmebelastning bliver en køkkenbordplade også udsat for forskellige pletter. Det kan eksempelvis komme fra området ved komfuret, hvor oliestænk fra panden kan havne på bordpladen og trække ind. Nogle bordplader har også vanskeligere ved at håndtere større mængder vand, hvorfor specielt området omkring vasken kan være særdeles udsat. I dette område kan man eksempelvis anvende et materiale som stål, der ikke belastes af en gang vandpjaskeri. Ønsker man en modstandsdygtig bordplade, der ikke kræver vedligeholdelse, så er en bordplade i træ ikke det rette valg.

– Sviner man meget på sin bordplade, så skal man ikke vælge eksempelvis en træbordplade, for den skal vedligeholdes. Men har man ikke noget problem med at skulle give sin bordplade olie en til to gange årligt, så kan man sagtens have en træbordplade.

 

Hvilke bordplader hitter for tiden?

Som ovenstående indikerer, er der et hav af muligheder, når det handler om at finde den helt rigtige bordplade. Det kan være vanskeligt at beslutte sig, fordi bordpladers popularitet afhænger af forskellige parametre. Ligesom tøjmoden skifter fra tid til anden, er det også forskelligt, hvad der hitter inden for bordplader. Eftersom bordplader kan være en dyr erhvervelse, kan man ofte afspejle trenden inden for bordplader i den generelle samfundsøkonomi.

Ligesom materialets eksklusivitet sker der også gradvise skred i forhold til form og farver.

– For ti år siden skulle bordpladen være 60 mm i tykkelsen – i dag er mange af vores bordplader 20 mm, og nogle går helt ned i 12 mm for at få det lette look. I Danmark har vi de sidste 15 år foretrukket sorte og hvide bordplader. Den hvide er stadig den, der sælger mest. Hvid er praktisk i et køkken, og her kan sort være mere besværligt. De får sådan set lige mange ridser, men det er nemmere at skjule i en hvid bordplade. Det gør sig gældende ved alle materialer.

Få hjælp med vores plan a bordpladeguide

Hvilken bordplade skal jeg vælge? Det er et af de helt store spørgsmål, når du er i gang med at købe nyt køkken. Her får du en guide til de mest almindelig bordpladetyper – og hvad du skal overveje, før du vælger din favorit.

Plan A bordpladeguide
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os