Grebsfrit køkken

Blandt de mere vedholdende stilarter indenfor køkkenindretning finder vi bl.a. den stilrene minimalisme, for hvilken rene linker og stringens er kendetegnende. Og hvad er mere naturligt end også at matche denne stilrene boligtrend med et grebsfrit design, hvor lågerne ikke forstyrres af støj, men til gengæld fremstår i et rent look lige til boligsektionens forside.

Det skandinaviske køkkendesign

Hvor mange lande i verden dyrker den tungere stil, med udskæringer, tunge gulvtæpper, små rum og mørke tapeter, har vi i Skandinavien længe været kendt for den mere stilrene og minimalistiske boligindretning, det såkaldte ”skandinaviske design”. Det skandinaviske design er kendt for dets renhed, minimalisme og funktionalitet og er efterspurgt som et populært design verden over.

Det grebsfri køkken er som grebet ud af det skandinaviske design. Et køkken uden forstyrrende greb fremstår smukt i sin rene helhed, og har et udtryk, der ikke farves af greb i forskellige opmærksomhedskrævende overflader. Her får lågerne fred og ro, så de kan hvile i sig selv, og skal ikke konkurrere med alverdens ”bling bling” om, hvem der fremstår mest funklende.

Køkkener med gribelister

AUBO har flere grebsfrie køkkener til dig, der kan lide det rene udtryk. Vores Venezia serie er et eksempel på det grebsfrie køkken. I stedet for at montere greb på en Venezia låge, er lågen i stedet for produceret med en gribeliste på tværs (formstøbt spor), som fingrene nemt kan gribe fat i, når lågen skal åbnes. I og med at Venezia lågens gribeliste er i samme farve og materiale som lågens øvrige overflade, er der ikke noget højtråbende over løsningen, faktisk signalerer Venezia lågen modsat kun ro og stille vande.

Køkkener med Tip-On

Som en anden mulighed, hvis du er til det grebsfri look, tilbyder AUBO også Tip-On. Tip-On er en ”push-open” funktion, som monteres i alle skabe og skuffer, så de bare skal have et lille puf for efterfølgende at åbne helt af sig selv. Førhen var denne funktion ikke til at komme til for penge, da den krævede dyre motorer, men nu er den let tilgængeligt og helt uden nogen form for dyr strømtilslutning. Alle lågemodeller kan bruges til Tip-On, og fremstår om muligt mere rene i udtrykket end Venezia modellen, da lågerne her ikke er med gribelister.

Et mere sikkert køkken uden greb

Selv om det ikke er noget, man normalt tænker over, så er det et faktum, at et køkken uden greb er mere sikkert end et køkken med greb. Ikke at et køkken med greb er farligt, men da greb stikker ud, og nogle gange endda har skarpe kanter og hjørner, så hænder det også, at især små børn slår hovedet imod, når de kommer løbende i fuld fart. Greb kan også være hårde ved tøjet, da især løst tøj har det med at hænge fast i greb, hvilket kan medføre flænger, når man intetanende bevæger sig videre. Et køkken helt uden greb, hvor intet stikker ud, er ikke blot roligere at se på, men også uden potentielle farer, da de simpelthen ikke tilbyder noget, du kan slå dig på eller gå i mod.

Rengøring af dine grebsfrie køkkenlåger

Når vi nu har nævnt alle de smukke og æstetiske fordele ved det grebsfrie køkken, skal det dog også pointeres, at de grebsfrie låger vil kræve mere rengøring end normale låger. Venezia modellens gribeliste vil være et naturligt opsamlingssted for skidt og snavs, det kan ikke undgås, og slet ikke i et rum som køkkenet, hvor vi netop har det med at tabe melet, og skabe sprøjt ved kogepladen.

Omvendt har grebsfrie køkkener med Tip-On ikke nogen gribeliste, men da disse til gengæld åbnes ved et puf med fingrene, vil de også naturligt tiltrække fingeraftryk. Ikke alle lågemodeller egner sig derfor lige godt til denne tip-on løsning, da nogle låger er mindre smudsafvisende end andre. Tag endelig en snak med din køkkenkonsulent omkring dette, så du kan få gode råd til, hvilke modeller der egner sig bedst.

Lad os hjælpe dig med et grebsfrit køkken

Hos AUBO tilbyder vi masser af muligheder, når det kommer til det grebsfrie køkken, og vi står klar til at hjælpe dig med den helt rigtige løsning. Vi laver gerne et gratis og uforpligtende indretningsforslag, og tilbyder endda, at du kan tage en virtual gåtur i dit nye køkken, allerede inden det er sat i ordre.

Find din nærmeste AUBO forhandler her. Vil du være sikker på, at vi har afsat god tid til dig, når du kommer i butikken, så book et møde her, og vi får sat vores aftale i kalenderen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

 

Kundecases

Nysgerrig efter mere?

Kontakt AUBO

Har du brug for hjælp, information eller ønsker du at kontakte os? Så send os en meddelelse og vi vender hurtigst muligt tilbage

AUBO yder op til 25 års garanti.
AUBO er medlem af Køkken Garantiforeningen
AUBO er tildelt Bisnodes kreditværdighed
En stor del af AUBOs sortiment er Breeam dokumenteret
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os