Vi tilbyder ATTRAKTIVE leveringstider
Læs mere

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Romantisk køkken

I en tid hvor moden er i konstant bevægelse, både når det handler om beklædning og smarte frisurer, men også når det gælder boligindretning, kan det være godt at gribe fast i noget grundlæggende og holde godt ved. Som for eksempel den romantiske mormorklassiker, som både giver os hyggelige associationer, og sørme også er hyggelig at bo i.

Det romantiske køkken

Det romantiske køkken er ikke sådan at vippe af pinden. Det er en sejlivet størrelse, der selv her i det nye årtusinde har trodset alverdens minimalistiske boligtrends, og igen og igen har sneget sig ind på dagsordenen, selv om man skulle tro, at romantikken på et tidspunkt, ville have fået det endelige dødsstød.

En klassiker går dog aldrig af mode, og som en smuk diva, bliver det romantiske køkken ved med at være centrum for en stor efterspørgsel fra folk, der ønsker mere sjæl og nærvær end hvad det stringente og stilrene køkken kan give dem.

Bestil AUBOs katalog

Et romantisk AUBO køkken

At det romantiske køkken stadig er en del af AUBOs sortiment efter så mange år, er helt naturligt begrundet med, at der stadig er en positiv efterspørgsel efter det. Både til renovation af gamle huse bliver de romantiske køkkener sat ind, da de simpelthen bare matcher stilen godt, men også i de nye huse bliver den romantiske køkkenstil brugt som ”icebreaker”. Læs mere om køkken her.

Et nyt hus kan virke koldt og upersonligt, med store rum og alt i hvidt, og folk ønsker ofte noget inventar, der kan gøre op med alt det kolde, og helt modsat kan tilføre lidt varme og charme. Og her ligger det romantiske køkken lige til højrebenet. Med sine hyggelige krummelurer og fyldinger minder den gamle stil os om en svunden tid, hvor alt gik knapt så stærkt, og nærværet ikke var erstattet af en konstant travl hverdag.

Flere udgaver af det romantiske køkken

Det romantiske køkken fås i flere udgaver. Hos AUBO tilbyder vi bl.a. Skagerak køkkenet, som er en evergreen i hvidmalet asketræ med en finérfyldning. Et rustikt look som endda kan få endnu mere kant, hvis du vælger at få modellen malet i én af de mange Trend farver. Skagerak køkkenet bliver nemlig kun skønnere og mere romantisk af at blive udsat for et gråt eller beige penselstrøg.

Vores topsælger, når vi taler om fyldingslåger, model Toscana betragtes også som en romantisk klassiker. Også Toscana modellen kan boltre sig muntert i de skønne Trend farver, så udtrykket bliver helt nyt og anderledes, end hvad den hvide udgave kan give.

Selv om både model Skagerak Hvid og model Toscana Hvid var tiltænkt det rustikke landkøkken, passer de dog stort set ind i alt slags byggeri, og giver med sin patricier-elegance imødekommende varme og romantik, der bare emmer af gode tider og tryghed.

Skru op og ned for romantikken i dit køkken

Er du ikke typen, der går ”all in” på det romantiske køkken, så lav din egen gradbøjning af begrebet. I dag hvor alt er tilladt i boligindretningen, er der ingen, der tvinger dig til at investere i store lysekroner og duftende potpourri. Lav din helt egen stil, som eksempelvis kan være romantiske låger matchet med retro værkstedslamper og børnenes tegninger indrammet i guld.

Dit hjem – du bestemmer, og jo flere små detaljer du kan tilføre dit køkken, jo mere unik og enestående vil det blot fremstå. Hvem vil have et køkken magen til naboens, når man kan få helt sit eget.

Kig ind og lad AUBO hjælpe dig

Er du på udkig efter et romantisk køkken, så kig endelig ind til os. Vi har udstillet mange forskellige stilarter, og kan vise dig eksempler på den romantiske køkkenstil, og hjælpe dig med en løsning, der passer lige til dig.

Vil tilbyder dig, helt gratis og uforpligtende, at lave indretningsforslag, som du både kan se i 3D, men også kan opleve via virtual reality. Tag f.eks. en virtual gåtur i dit nye køkken, allerede inden du har sat det i ordre. En oplevelse, der både er mere sigende end alverdens tegninger, og som også giver dig mulighed for lige at tjekke at materialesammensætning og indretning er helt, som det skal være.

Du kan booke et møde hos os her, så er du sikker på, at vi har god tid til dig, når du kigger ind. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Find Forhandler

 

 

Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os