Drømmer du også i farver, når du drømmer om nyt køkken? Bare rolig – du er langt fra den eneste. Faktisk er danskerne blevet langt mere modige, når det kommer til farvevalg i køkkenet. Hvor det hvide køkken for få år tilbage var umuligt at slå på populariteten, monteres der i dag både grønne, blå og gule køkkener i de danske hjem. Der er kort sagt farver på færde!
Mulighederne med et grønt køkken
Grønne køkkener er blevet en populær trend inden for køkkendesign. Farven grøn bringer en følelse af ro og naturlighed ind i hjemmet og kan tilpasses forskellige stilarter – fra moderne og minimalistiske til mere klassiske og rustikke designs. Den grønne farve kommer i mange variationer – lige fra den lyse og feminine grågrønne til mint og oliven. Med AUBO Scala kan flere af vores køkkenmodeller males i et utal af farver. Vælg imellem flere end 2000 unikke farver, og få et køkken i netop den grønne nuance, som du går og drømmer om. Vi giver dig muligheden for at indrette dig helt unikt.
Også når det gælder stilarter, kan du jonglere frit med den grønne farve. Et landkøkken i olivengrøn eller et minimalistisk køkken i mintgrøn. Ved at kombinere vores køkkenmodeller og AUBO Scalas farveunivers åbner du for en hel verden af designs og stilarter. Og mulighederne stopper ikke her. Dit grønne køkken kan også kombineres med f.eks. træ, sådan at dit køkken er et mix af træ og farve. Mange af vores kunder laver dette mix, hvor de f.eks. laver en højskabsvæg i grøn, som kombineres med et resterende køkken i Oak Line. En kombination, der både er eksklusiv, men også virker gennemtænkt og personlig, idet man inkluderer flere materialer og designs.
Hvilken bordplade kan matches med et grønt køkken?
Valget af bordplade til et grønt køkken afhænger af den stil, du ønsker at opnå. Her er nogle populære muligheder:
- Træbordplade: En træbordplade kan tilføre varme til det grønne køkken og skabe et naturligt og harmonisk udtryk. Træ er ideelt, hvis du ønsker en rustik eller nordisk stil, hvor naturlige materialer spiller en central rolle.
- Keramik: Keramik skaber en luksuriøst og elegant stil. Marmorlook med subtile åretegninger kan stå i flot kontrast til grønne skabe og skabe en raffineret balance mellem farverne.
- Laminat: Laminatbordplader findes i mange forskellige farver og mønstre, hvilket giver dig stor fleksibilitet i designet. En lys laminatbordplade kan give et moderne og stilrent look, mens mørkere nuancer kan tilføre dramatik til køkkenet.
- Stål: Hvis du er til et industrielt look, kan en stålbordplade være et godt valg. Det skaber et råt, men stadig stilfuldt udtryk, der fungerer godt med grønne elementer. Stål er også meget praktisk og holdbart.
Hvad koster et grønt køkken?
Prisen på et grønt køkken kan variere meget afhængigt af flere faktorer, såsom materialer, design og valg af elementer. Her er nogle af de vigtigste aspekter, der kan påvirke prisen:
- Materialevalg: Valget af materialer til skabe, bordplader og greb har stor betydning for prisen. Træ og keramik kan være dyrere, mens laminat kan være et budgetvenligt alternativ.
- Køkkenets Størrelse: Størrelsen af køkkenet er en afgørende faktor for prisen. Et mindre køkken vil naturligvis være billigere end et større med flere skabe og flere meter bordplade.
- Design og Tilpasning: Specialtilpassede løsninger og design kan øge prisen, især hvis der er behov for unikke skabsløsninger eller særlige detaljer, der kræver ekstra arbejde.
- Montering: Omkostningerne til montering skal også indregnes i det samlede budget. Professionel installation sikrer, at alt passer perfekt og fungerer optimalt.
Prisindikator: Priserne på et grønt køkken kan starte ved omkring kr. 30.000,- for en simpel løsning med standardmaterialer, men kan løbe op over kr. 100.000,- alt efter valg af materialer og størrelse.
Find et køkken i din yndlingsfarve
Selvom grøn er et yderst populært valg, så er det langt fra den eneste farve vi kan tilbyde. Udover grøn finder du både hvide, sorte, blå, beige, grå og brune farver i vores sortiment. Hver farve har sin egen charme og stilistiske fordele og ikke mindst udtryk. Hvis du er det mindste i tvivl om, hvilken farve der ville passe godt til dit køkken, så lad os endelig hjælpe dig. Vi har mange års erfaring med at vejlede vores kunder om farver til køkkenet.
Lad os hjælpe dig
Hos AUBO har vi forhandlere i hele Danmark. Her står vi klar til at byde dig på køkkeninspiration ad libitum. Lad os sammen finde den perfekte grønne farve til dit nye køkken, og lad os tegne og regne helt gratis og uforpligtende, så du har noget helt konkret at forholde dig til.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Book et møde