Vi tilbyder ATTRAKTIVE leveringstider
Læs mere

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Hvad koster montering af køkken?

Har du et nyt køkken på ønskelisten, er du sikkert også begyndt at undersøge, hvilke omkostninger der er forbundet med sådan en investering, både når det gælder selve køkkenet, men også når der er tale om montering af køkkenet.

Investering i nyt køkken

Et nyt køkken er en investering, der på mange måder bringer fordele til dit hjem. Ikke kun fordi det pynter, og opgraderer hele stemningen og stilen for din hjemlige base, men også fordi husets værdi har det med at gå i den rigtige retning, når det fremstår opdateret med et tidssvarende og moderne køkken.

Faktisk er det lang tid siden at køkkenet uofficielt fik titlen som værende husets vigtigste rum. Tiden er for længst ovre, hvor køkkenet kun blev betragtet som et madværksted, og er i dag lige så meget et socialt opholdsrum, hvor vi snakker om store og små ting i livet, hygger med vores gæster, spiller ludo med børnene, og selvfølgelig spiser god mad.

Det individuelle køkken

Der findes stort set lige så mange forskellige køkkener, som der findes huse. De fleste køkkenrum varierer i størrelsen, alt efter hvordan arkitekten har sat sine streger, da huset skulle indrettes. Derudover bygges køkkenet altid op efter individuelle ønsker fra kunden. Nogle vil have farver i køkkenet, mens andre gerne vil have det hvide køkken, som de ved, vil holde designmæssigt i mange år fremover.

Bestil AUBOs katalog

Hvad er prisen på montering af nyt køkken?

Da der er stor forskellighed indenfor køkkenløsninger, er der selvfølgelig også store forskelle på, hvad monteringen af de forskellige køkkener vil koste. Monteringsprisen hænger dog ikke nødvendigvis sammen med størrelsen på køkkenet. Små køkkener i f.eks. gamle storbylejligheder kan være udfordrende på den måde, at de ofte indeholder skæve vinkler og trange rum, som gør arbejdet mere komplekst og tidskrævende, hvilket påvirker prisen i en dyrere retning. Andre rum er ligetil, og nemme at arbejde i, hvorfor prisen på montering gives ud fra den konkrete sag, og ikke som en standardpris.

Vi hjælper dig gerne med køkkenmonteringen

Hos AUBO holder vi dig gerne i hånden lige fra første besøg i butikken, og til den sidste skrue er sat i. For de af vores forhandlere, der ikke har egne ansatte montører, bruges i stedet et netværk af certificerede AUBO montører, som kan bookes ind til netop at montere dit nye køkken. Skal øvrige håndværkere bookes ind, er vi gerne behjælpelige med at styre processen, så de bedst egnede håndværkere bliver booket til det rigtige tidspunkt.

Alle elementer fra AUBO leveres samlet, ligesom AUBO lastbilen leverer både køkken, bordplade, hvidevarer, blandingsbatteri m.m. med én og samme lastbil, så monteringen er nem at gå til. Samtidig er vi kendt for at levere alt til aftalt tid, hvilket forhindrer unødvendige ærgrelser over, at noget er i restordre, og først kan leveres 3 uger senere end det øvrige.

Vi står klar til at hjælpe dig med dit nye køkken

AUBO blev stiftet tilbage i 1985, og vi har derfor masser af erfaring med køkkener. Både når det gælder indretning af dit nye køkken, samt hvordan materiale- og farvesammensætningen skal være, har vores forhandlere dygtige køkkenkonsulenter, som står klar med god service og kompetent rådgivning.

Hos os er ingen forespørgsel for lille eller for stor. Om dit nye køkken skal monteres i en stor, nybygget villa eller i en ældre lejlighed på 5. sal, så har vi kompetencerne til at løse opgaven for dig. Vi har køkkener for enhver smag, og helt sikkert er det, at vi også har et køkken, som passer lige til dig.

Vi tilbyder både et gratis og uforpligtende tilbud samt et indretningsforslag, som du får præsenteret på flotte 3D tegninger. Endvidere tilbyder vi dig at tage en virtual gåtur i dit nye køkken ved hjælp af vores virtual reality værktøj. Denne oplevelse kan virkelig give dig en god fornemmelse af, hvordan indretningen og farverne fungerer i dit nye køkken.

Vil du være sikker på, at vi har sat god tid af til dig, når du kommer i butikken første gang, så book et møde her, og vi får sat vores aftale i kalenderen. Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Find Forhandler

 

 

Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os