Levering og montering
af nyt køkken
Et godt køkken er godt håndværk. Også når det kommer til levering og montering. For det handler nemlig ikke kun om materialevalg og hvidevarer, når du skal have et nyt køkken – dit køkkenrum skal også klargøres, og elementerne sættes op. Måske skal du have taget et gammelt køkken ned? Det kan også være, at du ønsker køkkenrummet indrettet på en helt anden måde? Spartlet vægge og klargjort elektricitet? Der er mange steps i levering- og monteringsfasen, hvilket kræver overblik fra indledende klargøring til sidste skrue er sat i.
Læs videre og få indblik i, hvad det kræver – og hvor lang tid det tager – at få monteret et køkken fra råt rum til færdigt resultat.

Sådan bliver du klar til at montere køkken
Når du har bestilt dit nye køkken, er næste step klargøring af dit køkkenrum. Nogle står med et helt nybygget hus, mens de fleste typisk skal have revet det eksisterende køkken ned. Her får du vores guide til, hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til både nedrivning og klargøring til montering af køkken.
Når du skal have leveret køkken
Der er stor forskel på at få leveret en lille pakke og et helt køkken til døren. Her giver vi dig et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, inden den store køkkenleverance kommer – og hvad der ville være godt at forberede.


Montering er det halve køkken
Montering af dit nye køkken er en post i køkkenbudgettet, hvor du skal lade være med at spare – det kan nemlig blive dyrt. Der kan være stor forskel på, hvad arbejdet koster – og hvilken kvalitet det har. Her sætter vi fokus på montage som håndværk, og hvad du skal overveje, når dit drømmekøkken skal sættes op.

Uanset hvilken bolig, du bor i, så kræver det masser af fingersnilde og sans for godt håndværk at sætte et køkken op. Resultatet skal du se på i mange år, så det er vigtigt at gøre, hvad du kan for, at det hele står skarpt og lige.