Ælle bælle, det kan være svært at vælge et nyt køkken. Også fordi de danske køkkenvirksomheder langt henad vejen ligner hinanden, men der er dog forskel – også udover designet. Her får du en how-to-guide til at skabe overblik over køkkenmarkedet og vælge den rette leverandør.
Den personlige anbefaling er guld værd, så tjek med dine naboer, venner eller familie og træk på deres erfaringer med at vælge den bedste køkkenvirksomhed. Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Og hvad skal du være ekstra opmærksom på? Trustpilot kan også give dig en god indikation af, hvor tilfredse kunder køkkenvirksomhederne har, så kig efter stjernerne.
Selvom du har været alle køkkenblogs, hjemmesider og kataloger igennem, så er der intet, der slår den ægte vare. Derfor anbefaler vi også, at du besøger flere forskellige køkkenbutikker, før du vælger dit nye køkken. I butikken kan du bedre fornemme kvaliteten, se farver (for ja, billeder kan snyde) og komme helt tæt på både produkt og design.
Og nej, vi er selvfølgelig ikke ude i et partnerbytte, bare fordi du skal have et nyt køkken, men vores erfaring siger os, at kemi betyder alt, når det kommer til valg af køkkenvirksomhed – og køkkenkonsulent. Det er vigtigt at mærke efter, om I er på bølgelængde og har en fælles forståelse for projektet – det får både du og køkkenvirksomheden det bedste resultat ud af.
Hvad sker der, hvis en af køkkenlågerne hænger efter tre måneder? Eller skuffen med bestik ikke vil åbne af sig selv længere? Det er en rigtig god idé at tjekke, hvilke garantier køkkenvirksomhederne stiller i forbindelse med køb af et nyt kvalitetskøkken, så du er dækket ind, hvis der mod forventning skulle ske noget. Her kan du se, hvem der er medlem af Køkken Garantiforeningen eller læse mere om AUBOs udvidede produktgaranti her.
Husk altid at tjekke op på levering af dit køkken, så du ved, hvor meget du f.eks. selv skal hjælpe til med at løfte – og hvor meget tid, du skal bruge på det. Nogle køkkenvirksomheder leverer elementer en dag, hvidevarer en anden dag og bordplade en helt tredje dag, mens AUBO f.eks. leverer alting samlet samme dag.
Billige tilbud er ikke nødvendigvis lig med billige køkkener. Når du læser et tilbud, skal du altid være ekstra opmærksom på at regne slutprisen ud. Er hvidevarer og montering f.eks. med i tilbuddet? Hvad med klargøring af køkkenrummet og håndværkere til el- og VVS-arbejde? Derfor er det også altid en god idé at hente flere tilbud ind, så du er sikker på at få en pris, der matcher både dine forventninger og dine behov. Husk altid også at sammenligne æbler med æbler, for der kan være stor forskel på materialer, kvalitet og holdbarhed – og dermed også prisen. Hvis du er tvivl, er det altid en god ide at få rådgivning fra en køkkenkonsulent.