Et køkken er skabt til dig og dit køkkenrum. I hvert fald hos AUBO. Vi har talt med to af AUBOs køkkenkonsulenter om køkkenet som et unika-rum – også når det kommer til funktionalitet.
”Vi vil gerne have to ovne.” ”Jeg har brug for ekstra bordplads.” ”Der skal også være plads til en spisekrog.” Der er mange behov og ønsker at tage hensyn til, når du skal have nyt køkken. Også når det kommer til funktionalitet. Carsten Birkekær Rasmussen, indehaver af AUBO i Odense, og Annette Voigt, køkkenansvarlig hos AUBO Sølsted, fortæller her om deres erfaringer med at indrette køkkener, så de passer præcis til kundernes behov – uanset hvad de måtte være.
Har du nogensinde oplevet et udstillingskøkken i et køkkenbutik? Så har du måske også troet, at det var dét køkken, man 1:1 kunne få? Bare rolig, så er du ikke den eneste, men sådan forholder det sig slet ikke. I hvert fald ikke hos AUBO. Her består køkkenet af en stor bunke byggeklodser, som kan kombineres på kryds og tværs – design, farver og materialevalg. Et køkken er med andre ord altid en skræddersyet løsning, som indehaveren af AUBO i Odense, Carsten Birkekær Rasmussen, uddyber her:
”Her hos AUBO arbejder vi ikke med skabeloner. Selvfølgelig ikke, fristes jeg nærmest til at sige. Der er jo ingen mennesker, der er ens, så der er heller ikke nogen af vores kunder, der får et ens køkken. Som køkkenbutik er det vores vigtigste opgave at få tilpasset køkkenet til de behov, kunden har. Vores elementer fås i mange forskellige størrelser, vi har også et meget bredt udvalg af designs og farver, så vi kan tilpasse vores løsninger til ethvert rum,” fortæller Carsten Birkekær Rasmussen fra AUBO i Odense.
Det er ikke kun bordplader og køkkenlåger, der kan kombineres på kryds og tværs. Bag fronterne er der også mange kombinationsmuligheder, ligesom der er mange forskellige behov, understreger Carsten Birkekær Rasmussen. Derfor er det også vigtigt at få afklaret, hvordan du vil bruge dit køkken, og hvor meget opbevaringsplads du har brug for. Også når det kommer til funktionalitet, fortæller køkkenkonsulenten fra Odense.
Der er ingen mennesker, der er ens, så der er heller ikke nogen af vores kunder, der får et ens køkken. Som køkkenbutik er det vores vigtigste opgave at få tilpasset køkkenet til de behov, kunden har. Vores elementer fås i mange forskellige størrelser, vi har også et meget bredt udvalg af designs og farver, så vi kan tilpasse vores løsninger til ethvert rum.
Peter Jensen
Indehaver, AUBO Viborg
I Sølsted lidt udenfor Tønder har køkkenkonsulent Annette Voigt sin daglige gang. Ligesom kollegaen i Odense ser hun også køkkenet som et unikarum. Og kunden som en unikakunde. For der er mange forskellige ønsker og behov, der skal indfries, når der skal tegnes et nyt køkken.
”Folk har forskellig smag og forskellige drømme, og spændvidden er fed. Jeg gør meget ud af at visualisere kundens ønsker og behov, så de kan se, at den løsning jeg foreslår, vitterligt er til dem. Det kan nogle gange godt være svært at forestille sig en 2 meters skabsløsning, hvis vi kun har en 1,20 meters løsning i butikken, men ligeså snart løsningen bliver visualiseret, går design og drømme altid op i en højere enhed,” fortæller Annete Voigt.
Annette har været med til at tegne mange køkkener i sin karriere, og der har været mange unikaløsninger imellem. Hun har endnu ikke tegnet to køkkener, der er ens, selvom opgaven i sidste ende er den samme. Det handler om at indfri kundens drømme.
”Det er det, der gør mit job så spændende. Den ene dag sidder jeg og tegner et sort køkken med en grøn marmorbordplade, den anden dag står kundens ønske på snedkerlook med en tynd, lækker bordplade i hvidt. Begge køkkener er unikke, designet til kunden ud fra deres specifikke omgivelser og behov,” lyder det fra Annette Voigt, AUBO Sølsted.