Del betalingen op med finansiering fra Santander Consumer Bank
Læs mere

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Læsetid

3 minutter

Selv for de mest privilegerede er det, at få nyt køkken, noget ganske særligt. Sjovt og spændende, men også lidt nervepirrende. I løbet af få uger skal man træffe en bunke beslutninger, der kommer til at påvirke hverdagen mange år ud i fremtiden.

Som kunde hos AUBO får du gratis rådgivning fra A-Å af erfarne og dedikerede fagfolk, der kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning.

1: Omsæt drømme til virkelighed

Uanset om du skal bygge nyt hus, eller ønsker at renovere et eksisterende køkken, bad, bryggers eller garderobe, er det afgørende at få styr på, hvilke detaljer der er, og vil være guddommelige for netop dig. Hvad fungerer godt, dér, hvor du bor nu?  Hvad drømmer du om? Hvad inspirerer dig? Hvad kan du godt blive lidt misundelig over hos andre? Ud med antennerne og bid mærke i, hvad du kan lide. Jo mere du skriver ned, og prioriterer, des tættere kommer du på at få alle dine drømme opfyldt.

2: Søg information & inspiration

Kataloger og hjemmesider er en helt uvurderlig kilde til inspiration, når du skal vælge køkken for de næste ti eller tyve år. Billeder fortæller mere end tusind ord, så slæb endelig en masse fotos med, når du skal forklare din lokale AUBO forhandler, hvilken stil og hvilke detaljer, du er ude efter. Vi bliver ikke fornærmede, hvis du kommer med materiale fra andre køkkenproducenter. Tværtimod. Som regel har vi også det, du er ude efter. Husk i den forbindelse, at vores katalog kun viser en brøkdel af de utallige kombinationsmuligheder, der findes i AUBOs sortiment.

3: Hvor stort er dit budget?

Nogle kunder synes, det er frækt, når vi som noget af det første spørger, hvor meget de cirka budgetterer med at bruge på deres nye køkken. Men vi gør det for at yde den bedst mulige service. Prisen er et vigtigt parameter for, hvilken løsning, der er den helt rigtige for dig. Og AUBOs sortiment rummer efterhånden så mange muligheder, at de fleste er taknemmelige for at få udelukket nogle og skabt lidt bedre overblik. Når du handler med AUBO kan du altid regne med, at kvaliteten er i top. Men både indenfor design, detaljer og ekstraudstyr kan vi tilføre forskellige grader af luksus. Hvis vi begynder i den ende af skalaen, der passer til jeres budget, slipper vi for en masse frustration og forvirring. Derfor.

4: Kig ind til din lokale AUBO forhandler

Der er mange gode grunde til at besøge din lokale AUBO forhandler flere gange undervejs i processen. I drømmefasen kan du ose ubegrænset i udstillingen og opleve design og tilbehør, og få lov til at røre. Opdage nye features. Få afklaret spørgsmål. Du er altid velkommen til at dele dine idéer og drømme med personalet. Når beslutningerne skal tages, er der uvurderlig rådgivning og hjælp at hente hos de erfarne køkkenkonsulenter i butikken. Og i udstillingen kan du lige smutte ind og forsikre dig om, at du har valgt rigtigt.

5: Få lavet opmåling og tilbud

I samspil med din lokale AUBO forhandler kan du på et tidspunkt begynde at tegne de første skitser. AUBOs konsulent kommer hjem til dig og måler op. Dermed kan du sove roligt i sikker forvisning om, at der ikke senere opstår dyre katastrofer som følge af forkert opmåling. På baggrund af mål og skitser udarbejdes et tilbud med tilhørende 3D tegninger af dit nye køkken, bad, bryggers og/eller garderobe. Som noget nyt tilbyder vi også en virtuel gåtur i dit nye køkken. Dermed bliver det også lettere at se, om noget med fordel kan ændres. Inden det er for sent.

6: Få styr på de sidste detaljer

Efterhånden falder alle detaljer på plads. Nu skal der styr på aftalerne. Hvornår kan køkkenet leveres? Og hvad skal der evt. hyres håndværkere til? Skal gulvet skiftes/mure rives ned eller vinduer flyttes, før køkkenet kan sættes op? Når du køber køkken hos AUBO holder vi dig i hånden gennem hele forløbet. Vel at mærke; hvis du ønsker det.

 

AUBO får 5 stjerner på Trustpilot
Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os