Interview:

Køkkenlågen følger samme tendens som boligindretningen

Salgsdirektør hos AUBO, Dan Østergaard har altid en finger på pulsen, når det kommer til køkkendesign. Sammen med ham ser vi på de mest fremherskende tendenser indenfor køkkenlåger, så læs med og bliv inspireret. 

Mat, mat og atter mat

Højglans. Lakerede overflader. Det polerede udtryk. Det er nogle af kodeordene, der i den grad har kendertegnet 2010’erne, ifølge AUBOs salgsdirektør Dan Østergaard, men både materialevalg og udtryk i boligindretningen er begyndt at bevæge sig over mod et mere mat, rustikt og naturligt look.

I boligreportagerne ser vi de super, matte malinger på flere og flere overflader. Beton- og cementstrukturer vinder også indpas indenfor hjemmets fire vægge, ligesom der er en generel orientering mod flere retro- og naturmaterialer som f.eks. linoleum, råt træ, sten og keramik i indretningen.  Den supermatte overflade hitter i ”køkkenmoden” for tiden, også hos AUBO, der har flere matte køkkenserier i sortimentet.

”De supermatte overflader er smukke i indretningen af køkkenet – og faktisk også praktiske at holde rene, hvis man vælger fronter af en god kvalitet. Vores Sense-serie er et godt eksempel på det. Den fløjlsbløde overflade i malet melamin giver et mat look, der både er eksklusivt og moderne,” fortæller Dan Østergaard.

Den mere matte trend ses også indenfor valg af bordplade, hvor sten, marmor og keramikbordplader vinder frem sammen med kompaktlaminat og laminatbordplader i supermatte overflader.

aubo sense køkken i farven warm grey
Sense køkkenet har en fløjlsblød overflade i malet melamin, der giver et mat look

Fra de grebsløse overflader…

Enkelt, minimalistisk og roligt. Kært barn har mange navne i boligreportagerne. Det grebsløse look i køkkenet en tendens, som Dan Østergaard ser både i indretningsmagasinerne og de danske hjem.

”Her bliver alt unødvendigt skåret væk, fra greb på både køkkenlåger og hårde hvidevarer, så du som kunde står tilbage med denne her rene overflade. Det giver en ro i køkkenet, som flere og flere vælger til. Så har du det her blanke ark, du kan indrette, som du vil,” lyder det fra Dan Østergaard.

De grebsløse og supermatte fronter fungerer også godt i farver, fortæller produktudvikleren, både i de mørke, moderne toner som f.eks. grøn, blå, brun og dybrød, men mere neutrale toner som lysgrå og sand (beige) er også populære farvevalg hos AUBO.

…til de personlige greb

Men køkkenindretningen anno i dag står ikke kun på rene overflader og stringente linjer, for mens nogle elsker det rene snit i køkkenet, er der også mange, der har en forkærlighed for de personlige tvists. Det er en tendens, der kommer til udtryk i tilvalg af f.eks. farver og greb på køkkenlågerne.

Det personlige køkken er i høj kurs, hvilket vi ser gang på gang. Hos AUBO har vi netop et bredt sortiment, fordi vi oplever en bred efterspørgsel på mange forskellige køkkentyper. Flere og flere vælger f.eks. greb til deres køkkenlåger, og for mange er det med til at give lige det sidste særpræg i indretningen,” lyder det afslutningsvist fra Dan Østergaard.

aubo sense køkken i sort med marmorbordplade og højskabsvæg
aubo sense køkken i sort med marmorbordplade og højskabsvæg
aubo sense køkken i sort med marmorbordplade og højskabsvæg

Det personlige køkken er i høj kurs, hvilket vi ser gang på gang. Hos AUBO har vi netop et bredt sortiment, fordi vi oplever en bred efterspørgsel på mange forskellige køkkentyper. Flere og flere vælger f.eks. greb til deres køkkenlåger, og for mange er det med til at give lige det sidste særpræg i indretningen.

Dan Østergaard

Salgsdirektør, AUBO