Når du har bestilt dit nye køkken, er næste step klargøring af dit køkkenrum. Nogle står med et helt nybygget hus, mens de fleste typisk skal have revet det eksisterende køkken ned. Her får du vores guide til, hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til både nedrivning og klargøring til montering af køkken.
Køkkenelementerne er ofte prikken over i’et i rummet, når du skal have nyt køkken. Forud lægger en masse planlægning, også når det kommer til klargøring af rummet. Først skal du rive det eksisterende køkken ned. Hvis standen er okay, kan man vælge at genbruge elementerne i f.eks. et sommerhus eller et bryggers. Nogle vælger også at sælge de gamle køkkenelementer. Når køkkenrummet står tomt tilbage, skal du være opmærksom på installationernes placering, fortæller Mads Madsen, der er køkkenmontør hos AUBO.
”Hvis du har haft et ældre køkken, eller måske bare et andet mærke, kan der godt være forskel på, hvordan afløb f.eks. skal placeres. Det er køkkenkonsulentens opgave at guide dig igennem disse ting, så rummet står helt klar, når vi kommer,” lyder det fra Mads Madsen.
Hos AUBO bliver kunden altid klædt på med en udførlig guide til klargøring. Her får du de vigtigste punkter, der skal være på plads, inden køkkenet skal monteres.
Tjekliste: Det skal du have klar, inden dit køkken skal monteres
Jeg vil altid anbefale, at man får gjort køkkenrummet helt færdigt, inden man begynder at installere køkkenelementerne.
Mads Madsen
Køkkenmontør, AUBO
”Jeg vil altid anbefale, at man får gjort køkkenrummet helt færdigt, inden man begynder at installere køkkenelementerne. Så undgår du f.eks. at have en tømrer til at kravle oppe på din nye bordplade for at ordne loftet. Køkkenet er jo et møbel, og selvom det kan tåle en del, så er det alligevel bedst at undgå de helt store knubs og slag, der kan komme under renovering af et hus,” påpeger Mads Madsen.