Nogle er nye, andre er kommet for at blive. Det handler om materialer, teksturer og måske bare en ny farve på… loftet. Ja, du læste rigtigt. I denne artikel stiller vi skarpt på trends i køkken- og boligindretningen fra top til tå i 2024.

I takt med at køkkenet har fået mere plads i vores hjem, er rummet også blevet en mere integreret del af vores boligindretning. Vi omgiver os med køkkenlåger og greb på samme niveau som gardiner, sofa og spisebord. Køkkentrends er altså ikke bare køkkentrends længere, da hjertet i vores hjem imiterer trends i hele boligindretningen. Her ser vi nærmere på fire af de mest fremtrædende boligtrends, du også kan forfølge i køkkenet.

Mix & match

Det strømlinede look får mere og mere modspil i hjemmet. Vi er ikke så bange for at være skæve og lade noget stikke ud, for der skal være plads til vores personlighed og unikke elementer i boligindretningen. Mix & match-stilen ser vi både i farvevalg og interiør. Forskellige lamper skaber sin egen harmoni. Det samme gør forskellige spisebordsstole rundt om spisebordet. Om du vælger retro eller nyt design, eller begge dele, giver forskellige elementer sat sammen et legende og levende look.

Billedvægge er også en god måde at integrere mix & match-stilen i dit hjem. Bland forskellige motiver og rammer, enten i samme toner, eller lad farverne eksplodere. I køkkenet bruges forskellige materialer og farver også i nye sammensætninger, fra farvede fronter til træ og marmor sammen, der er med til at give temposkift i indretningen.

aubo oak line køkken i eg natur med grå bordplade og blå tilbehør
Model OAK LINE i mix med ROYAL BLUE

Natur naturligvis

Træ som materiale er en klassiker. Arven fra kendte danske møbeldesignere, som fx Børge Mogensen og Arne Jacobsen, har sat sit præg på danske hjem igennem årtier, hvor både lyse og mørke træsorter, som f.eks. eg og teak, går igen og igen. Det samme gør sig gældende i køkkenet, hvor træfronter og snedkerlook aldrig synes at gå at mode.

aubo mente køkken i eg natur med køkkenø
Model MENTE

Hvis du ikke har et trækøkken, og ikke lige skal have et nyt et af slagsen i den nærmeste fremtid, kan du sagtens invitere naturen indenfor alligevel. Du kan tilsætte træelementer i indretningen, som fx figurer, hylder eller køkkengrej, der giver dit køkken et mere blødt og organisk look. Du kan også indrette dig med planter i store og små krukker, hængeplanter i loftet eller gå all in med en plantevæg i hjemmet.

Råt & rustikt

En rå murstensvæg i køkkenet eller en grov træskål. Der er mange måder at skabe et mere råt og rustikt udtryk derhjemme – fra betonlook på gulv og vægge til forskellige overflader i huset. Du kan fx eksperimentere med rå, matte klinker i forskellige mønstre på både vægge og gulve eller give hele rummet en overhaling med en supermat kalkmaling i naturlige toner fra beige til mørkeblå.

Når det kommer til køkkenet eller badeværelset, kan naturlige toner være med til at fremhæve de rå materialer. Træ og fronter i farver, som fx grøn og brun, skaber både blikfang  og en rolig base op i mod de rustikke elementer.

Farver på færde

Der kommer flere og farver i indretningen. På vægge, gulve og sågar i loftet, hvor en enkelt farve kan være med til at løfte hele rummet. Det samme gælder med maling på karme og paneler. Giv dit hjem mere kulør, med farverige stole og farvemættede gardiner, eller leg med farver i køkkenet fra fronter og bordplade til fliser og kulør på væggene. Her er det værd at huske, at træ også er en farve, der kan kombineres med forskellige udtryk, der kan tilpasses netop din smag.

AUBO kan med AUBO SCALA tilbyde dig frit farvevalg på en række af vores køkkenserier. Det betyder, at du kan vælge mellem flere end 2000 unikke farver og finde præcis den farvenuance, som fuldender og personliggør dit nye køkken.

aubo scala køkken i blå
aubo scala køkken i gul
aubo scala køkken i rosa
aubo scala køkken i mintgrøn