Valget af køkkenlayout er en af de vigtigste beslutninger, når du skal have nyt køkken. Det handler ikke kun om, hvordan køkkenet ser ud, men i høj grad om, hvordan det fungerer i hverdagen.  

Layoutet er svært at ændre på, når først køkkenet er monteret, og derfor er det værd at bruge tid på at finde det layout, der passer til netop dit rum og dine behov. Vi guider dig til de mest almindelige køkkenlayouts og de fordele, som de hver især kan have.

perfekt køkkenlayout aubo

Sådan vælger du det rette layout til dit køkken

Inden du beslutter dig for dit køkkens layout, kan det være en god idé at gøre dig nogle overvejelser. Først og fremmest bør du overveje, hvad der er muligt, og hvilket køkken du drømmer om. Rummets form og størrelse er nemlig afgørende for, hvilket layout der giver mest mening.

Derudover vil et køkken, som bruges af flere på én gang, stille andre krav end et køkken, der primært bruges af én person. Dine daglige vaner har også betydning for det optimale layout, alt efter om du oftest laver hurtig hverdagsmad eller foretrækker at eksperimentere og bruge mange timer på madlavningen.

Hvis du er i tvivl, kan du altid besøge en af vores forhandlere eller booke et møde, så du kan få den helt rette hjælp og vejledning.

Forskellige løsninger til forskellige behov

Layoutet på køkkenet danner rammen om din hverdag i køkkenet, og det er derfor vigtigt at vælge en løsning, der passer til dine behov. Uanset hvilket layout du vælger, er det en god idé at indtænke arbejdstrekanten i indretningen fra starten, så arbejdsgangene bliver så naturlige og flydende som muligt.

Vi har samlet en gennemgang af de mest almindelige køkkenlayouts og deres fordele.

Køkken med ø

Et køkken med køkkenø er en god løsning, hvis du har et stort køkkenalrum. Den kan bruges som en naturlig afskærmning mellem køkken og spisestue og give dig mere fleksibilitet i forhold til arbejdsplads og opbevaring.

Med en køkkenø får du også mulighed for at indrette dit køkken med siddepladser, hvor både familie og gæster kan slå sig ned for at hygge, mens der bliver lavet mad.

Køkkenøen giver dig ekstra bordplads midt i rummet, hvilket gør det nemmere at være flere om madlavningen på samme tid. Den skaber samtidig et naturligt samlingspunkt i hjemmet, hvor køkken og ophold flyder ubesværet sammen.

aubo siena køkken i lysegrå med stålbordplade, køkkenø, sorte ovne, barstol og quooker
Med en køkkenø kan du indrette dit køkken med siddepladser.

Køkken med parallelle linjer

Hvis du har et langt, smalt rum eller et gennemgangsrum som køkken, kan du med fordel indrette dig med køkkenmoduler på begge sider af rummet. Det giver dig mere plads at arbejde på og en naturlig opdeling af arbejdszonerne på de to sider.

Parallelkøkkenet er en effektiv løsning, der giver god bordplads og opbevaring på begge sider af køkkenet.

Det er desuden et godt valg, hvis du ønsker et mere afskærmet rum til madlavning, og layoutet gør det nemt at have styr på alle arbejdszoner inden for kort afstand.

aubo venezia køkken med hvid bordplade, højskabsvæg, køkkenø, sort vask, sorte ovne og quooker
Hvis du har gangplads nok til det, kan et køkken med parallelle sider give dig mere plads at arbejde på.

Køkken med L-form

Et køkken med L-form kaldes også for et vinkelkøkken og giver dig et godt arbejdsrum med mulighed for at have alle køkkenets elementer inden for rækkevidde.

I det L-formede køkken har du ofte også plads til et spisebord eller en lille hyggekrog, så familien eller venner kan være samlet, når der laves mad.

L-formen er en af de mest alsidige køkkenformer og fungerer godt i både små og mellemstore rum. Den naturlige hjørneform skaber en god arbejdstrekant, og hvis har du tilstrækkelig gulvplads, kan du med fordel tilføje en køkkenø, der giver endnu mere arbejds- og opbevaringsplads.

Køkken med U-form

Har du et stort rum og behov for masser af arbejdsplads i køkkenet, kan du med fordel tænke i en U-form. Her er køkkenet nærmest formet rundt om dig, hvilket giver dig gode muligheder for masser af opbevaringsplads og flere arbejdszoner.

U-formen er ideel, hvis I er flere om at lave mad, da der er god plads til at arbejde parallelt uden at komme i vejen for hinanden.

Det store antal arbejdszoner og den rigelige bordplads gør U-formen til en af de mest funktionelle løsninger, hvis pladsen tillader det.

toscana u-køkken
U-form giver dig gode muligheder for opbevaringsplads og flere arbejdszoner.

Køkken med I-form

I-formen samler alle køkkenets funktioner langs én væg, hvilket giver maksimal bevægelsesfrihed i rummet. Det er en oplagt løsning til smalle rum og mindre lejligheder, hvor plads ikke nødvendigvis er ubegrænset.

Fordelen ved I-formen er, at den holder alle funktioner samlet og overskueligt placeret, så du altid har det, du skal bruge, inden for rækkevidde.

Det er en enkel og effektiv løsning, der fungerer særligt godt, når pladsen er begrænset, og hvor et rent og strømlinet udtryk er ønsket.

bello i-køkken
Vælger du et køkken med I-form, får du samlet alle funktioner på samme side.

Køkken med G-form

Et køkken med G-form kræver en del plads, men til gengæld får du også masser af plads at boltre dig på.

G-formen er en udvidelse af U-formen med en ekstra halv væg, der giver endnu mere bordplads og opbevaring.

Det giver mulighed for tydeligt adskilte arbejdszoner og rigelig plads til at være flere om madlavningen på én gang.

Med al den bordplads kan du også overveje at integrere siddepladser ved køkkenet, så det bliver et naturligt samlingspunkt i hjemmet.

Giv dit køkkenlayout personlighed

Når layoutet er på plads, er det materialerne, farverne og detaljerne, der giver køkkenet sin karakter. Valget af køkkenfronter, bordplade og greb har stor indflydelse på det samlede udtryk, og selv små ændringer kan forvandle hele stemningen.

Uanset om du foretrækker et minimalistisk udtryk med rene linjer eller et mere varmt og personligt køkken med træ og naturmaterialer, er det disse detaljer, der gør køkkenet til dit eget.

Du kan læse mere om køkkentrends, hvis du ønsker inspiration til, hvordan du skal indrette dit køkken.