Nyhed-2024:
Bello Shakerkøkken i herskabelig stil

Som en 2024-nyhed introducerer AUBO køkkenserien Bello, der er inspireret af den traditionelle shakerstil. Med sin soft-matte overflade og smalle ramme skaber Bello et elegant og minimalistisk udtryk, der samtidig taler ind i tidens herskabelige boligtrend.

Den nye køkkenserie Bello kendetegner sig ved en stilren soft-mat overflade og en smal, enkel ramme, der adskiller sig fra de traditionelle fyldningslåger med buer, rundinger og fuger. Den særlige shakerlåge skaber et let og moderne udtryk. Bello er AUBOs svar på den voksende efterspørgsel efter en herskabelig indretningsstil i danskernes hjem – og køkken:

”Den herskabelige stil er ikke længere kun forbeholdt dem, der bor i store, flotte palæer eller gamle patriciervillaer. I de seneste år har vi oplevet en stigende trend, hvor boligejere og gør-det-selv-entusiaster tilføjer herskabelige detaljer til hjemmet, som for eksempel høje paneler, stuk og rosetter,” fortæller Louise Siig Nielsen, produktudvikler hos AUBO.

”I dag ser vi også, at flere danskere ønsker en herskabelig stil, når de vælger køkken. Med Bello kombinerer vi gamle traditioner inden for køkkendesign med nutidige trends for at skabe et herskabeligt køkken med et moderne og enkelt udtryk.”

aubo bello herskabskøkken i lys grøn
Bello i farve Secret Green

”Den herskabelige stil er ikke længere kun forbeholdt dem, der bor i store, flotte palæer eller gamle patriciervillaer. I de seneste år har vi oplevet en stigende trend, hvor boligejere og gør-det-selv-entusiaster tilføjer herskabelige detaljer til hjemmet, som for eksempel høje paneler, stuk og rosetter.”

Louise Siig Nielsen

Produktudvikler, AUBO

Skræddersy Bello til din unikke stil og smag

Hos AUBO oplever vi et stigende ønske blandt forbrugerne om at udtrykke deres egen unikke smag og personlighed. Bello kan med sit rene udtryk, og de mange muligheder for både bordplade og greb, trækkes i flere forskellige stilretninger. Samtidig kan Bello bestilles i flere end 2000 forskellige AUBO Scala farvenuancer. På den måde er der rig mulighed for at skabe drømmekøkkenet, der afspejler ens individuelle stilart og præferencer.

Bello er malet med en eksklusiv PUR-lak, der gør overfladen mat og giver et silkeblødt udtryk. Samtidig gør lakken, at lågerne er ekstremt slidstærke og nemme at rengøre.

Køkkenserien Bello forhandles hos alle AUBO-butikker i Danmark.

aubo bello køkken i hvidt med hvid bordplade og kogeø
Bello er det italienske ord for smuk, og et smukt køkken fortjener et smukt navn