Hvert år bringer nye idéer, materialer og farver med sig, hvor nogle er afdæmpede og rolige, mens andre er mere farverige og overraskende.
I denne artikel ser vi nærmere på de trends, der definerer køkken- og boligindretningen i 2026 og giver dig inspiration til, hvordan du kan bringe dem ind i dit eget hjem.
I takt med køkkenets mere fremtrædende rolle i hjemmet er rummet også blevet en mere integreret del af vores boligindretning. Vi omgiver os med køkkenlåger og greb på samme niveau som gardiner, sofa og spisebord, og køkkentrends spiller derfor ofte en afgørende rolle i hvordan vi vælger at indrette hjemmets hjerterum.
Indretning af køkkenet har derfor også stor betydning for udtrykket og atmosfæren i dit hjem, da det bidrager til den samlede stemning. Det kan være definerende for indretningen i resten af din bolig.
I 2026 går bevægelsen mod det varme, personlige og gennemtænkte. Naturmaterialer, jordfarver og en kombination af stilarter sætter dagsordenen, og fælles for dem alle er at skabe et hjem, der føles autentisk og indbydende.
Her får du fire af de mest fremtrædende køkkentrends, der kommer til at definere 2026, så du kan lade dig inspirere og finde det udtryk, der passer til netop dit hjem.
Det strømlinede look fra tidligere år får mere og mere modspil i hjemmet. Vi er ikke så bange for at være skæve og lade noget stikke ud, for der skal være plads til vores personlighed og unikke elementer i boligindretningen. Mix & match-stilen ser vi både i farvevalg og interiør, hvor forskellige lamper og spisebordsstole rundt om spisebordet skaber deres helt egen særlige harmoni.
Om du vælger retro, nyt design eller en kombination, giver forskellige elementer sat sammen et legende og levende look.
Billedvægge er også en god måde at integrere mix & match-stilen i dit hjem. Bland forskellige motiver og rammer i samme toner for et sammenhængende udtryk, eller lad farverne eksplodere for en mere eksperimenterende stemning.
I køkkenet bruges forskellige materialer og farver også i nye sammensætninger, hvor farvede fronter, træ og marmor kombineres på måder, der skaber variation og personlighed i indretningen.
Træ som materiale er en klassiker i hjemmet. Arven fra kendte danske møbeldesignere som f.eks. Børge Mogensen og Arne Jacobsen har sat sit præg på danske hjem igennem årtier. Både lyse og mørke træsorter går igen i boligindretningen, og det samme gør sig gældende i køkkenet, hvor træfronter og snedkerlook aldrig synes at gå af mode.
I 2026 dikterer tendenserne rum, hvor harmoni og ro er i centrum. Det handler om at bringe det organiske ind i hjemmet på nye måder. Det behøver ikke at være et fuldt trækøkken for at opnå det naturlige udtryk, da selv små detaljer kan gøre en stor forskel.
Små elementer som fletkurve, træbakker, hylder eller køkkengrej kan give rummet et blødere og mere organisk udtryk. Også planter i både store og små krukker, hængeplanter fra loftet eller en plantevæg kan være med til at fuldende stemningen.
Du kan læse mere om vores naturlige køkkener, hvis du ønsker mere inspiration.
Hvis du ikke har et trækøkken, og ikke lige skal have et nyt et af slagsen i den nærmeste fremtid, kan du sagtens invitere naturen indenfor alligevel. Du kan tilsætte træelementer i indretningen, som fx figurer, hylder eller køkkengrej, der giver dit køkken et mere blødt og organisk look.
En anden trend i år er et råt og rustikt udtryk i køkkenet, og det behøver ikke at kræve store ændringer. En grov træskål, rå matte klinker i forskellige mønstre eller en hel væg i betonlook kan give rummet en markant karakter. Du kan også give køkkenet en overhaling med kalkmaling i naturlige toner fra beige til mørkeblå, hvilket alene kan forvandle stemningen i rummet.
Når det kommer til køkkenelementerne, kan naturlige toner være med til at fremhæve materialerne. Træ og fronter i farver som f.eks. grøn og brun skaber både blikfang og en rolig base op mod de rustikke elementer.
Det rå & rustikke udtryk passer godt ind i 2026’s overordnede bevægelse mod det mere jordnære.
Der kommer flere farver i indretningen, og i 2026 er det de varme og rolige nuancer som f.eks. smørgul eller himmelblå, der sætter dagsordenen. Farverne finder vej til hjemmet på lige fra vægge, gulve og loftet til karme og paneler, og selv en enkelt farve kan løfte rummet markant.
Giv dit køkken flere nuancer med stole og farvemættede gardiner, eller eksperimenter med farvede køkkenfronter. Husk, at træ eller sten også udgør farver og nuancer, der kan kombineres med mange forskellige udtryk og tilpasses netop din smag.
Med AUBO SCALA har du frit vælge farve på en række af vores køkkenserier. Vælg mellem flere end 2000 unikke farver og find præcis den farvenuance, som fuldender og personliggør dit nye køkken.
En af de tydeligste tendenser i 2026 er, at køkkenet fortsat åbner sig mod resten af hjemmet – både visuelt og socialt. Grænsen mellem køkken og spiseplads udviskes, og køkkenet bliver et naturligt samlingspunkt, hvor funktionalitet, samvær og design eksisterer side om side.
Åbne reoler, integrerede siddepladser og vitrineskabe som udstillingsflader er alle med til at understøtte denne udvikling. Med dedikerede områder til drikkevarer som en kaffe- eller vinbar inviteres der til hverdagshygge direkte i køkkenet, og det bliver dermed meget mere end blot et rum for madlavning.