Efter en lang periode med neutrale toner i indretningen, begynder vi at vælge flere og flere farver til. Det hvide, sikre valg bliver udfordret, og der kommer mere personlighed på farvepaletten. 

1. Den unikke farve

Farver i køkkenet vinder frem, både som enkelte sektioner i farve eller hele molevitten. Låger med farve kan give dit køkken et ”møbellook” og et unikt touch i indretningen. Det er også blevet en trend at få specialmalet sit køkken i lige præcis den farve, du ønsker – hos AUBO skal vi bare bruge en farvekode, og så er maleprocessen i gang.

AUBO kan med AUBO SCALA tilbyde dig frit farvevalg på en række af vores køkkenserier. Det betyder, at du kan vælge mellem flere end 2000 unikke farver og finde præcis den farvenuance, som fuldender og personliggør dit nye køkken.

aubo scala køkken i blå
aubo scala køkken i gul
aubo scala køkken i rosa
aubo scala køkken i mintgrøn

2. Interiør med knald på

Hvis du ikke er klar til at male dine vægge i en pangfarve – eller skifte køkkenet ud for den sags skyld – så fortvivl ikke. Kopper, skåle og andet interiør kan bruges til at lave små, effektfulde farveklatter i dit køkken, som du kan skifte ud løbende. Kogebøger kan også bruges som små kunstværker i køkkenet for at få et mere farverigt og personligt udtryk.

3. Træ som naturlig farve

Træ er et naturligt materiale, der hiver en levende glød ind i dit køkken. Uanset om du vælger klassisk eg eller den mere mørketonede coffee-version, får du masser af stemning og varme i rummet. Af samme grund er et køkken i træ altid populært, uanset om du vælger glatte fronter eller vitrinelook, lamelstave i massiv træ eller egetræslook, bor i gammeldags patriciervilla eller moderne nybyggeri.

aubo oak line køkken i eg med sort bordplade, vask og quooker
Model Oak Line Coffee

4. Hvid med kant

Hvid behøver ikke bare at være hvid, så hvis du foretrækker en mere neutral base, kan du sagtens kombinere hvid med farverige detaljer. Vælg f.eks. en bordplade i en mørk farve eller kombiner køkkenlågerne med farverige greb. Du kan også kombinere hvid med detaljer i træ, som f.eks. en køkkenø i eg for at få lidt mere varme ind i køkkenindretningen.

aubo oak line køkken i eg natur med hvid bordplade, køkkenø, quooker, højskabsvæg og ovne fra aeg
Et mix modellerne Siena og Oak Line Nature

5. Sort har altid været det nye sort

På mange måder er sort gået hen og blevet en klassiker – også i køkkenet. Det mørke look skaber både intimitet og rummelighed, der inviterer til fællesskab og hygge. Husk at skabe lyse spots i rummet, når du får et sort køkken, som f.eks. en lys bordplade eller et lyst gulv. Det giver en fin kontrast til det mere mørke look.

aubo black oak køkken i sort med hvid bordplade og højskabsvæg
Model Black Oak