Vi tilbyder ATTRAKTIVE leveringstider
Læs mere

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Køkken uden overskabe

Et køkken kan indrettes på mange forskellige måder, alt efter hvilken smag du har, og hvilke muligheder dit køkkenrum tillader. I små rum følger køkkenet ofte væggen rundt, for at udnytte pladsen bedst muligt, mens større køkkenrum giver plads til, at man kan lave køkken-øer.

Køkken uden overskabe

Hvor underskabe er et must i ethvert køkken, vælger folk dog ofte at indrette køkken uden overskabe. Selv om overskabe er med til at udnytte den fulde højde i køkkenrummet, så gør overskabe også designet i køkkenet mere tungt, hvilket ikke altid passer til den stil, mange ønsker for deres nye køkken.

Skandinavisk design

Det skandinaviske design, som efterhånden er blevet et verdenskendt designfænomen, er stor fortaler for den stilrene minimalisme, og her passer det tunge look med overskabe ikke godt ind, da letheden har det med at forsvinde lige så hurtigt, som overskabene er blevet monteret.

Kan man undvære overskabe?

Men hvordan er det med overskabe – kan de undværes, eller bliver køkkenet mindre funktionelt, hvis du skærer denne del af køkkenindretningen fra?

Overskabe kan som udgangspunkt sagtens undværes. Det er klart, at det er nemmere at undvære overskabe i et større rum, end i et lille køkkenrum, hvor alle kneb skal tages i brug for at udnytte den sparsomme plads. Her kan sokkelskuffer dog være et godt alternativ, da de giver ekstra plads via udnyttelse af hulrummet i soklen, og dermed kan bruges i alle køkkener.

I et større rum, hvor plads ikke er en begrænsning, kan du sagtens vælge at vinke farvel til overskabene. Indret dig for eksempel med en højskabsvæg kombineret med en køkken-ø, og du er kørende med et super moderne køkken med plads til både kulinarisk udfoldelse samt socialt samvær.

Et alternativ til overskabe er også topskabe, som er knap så høje som overskabe, og ikke tynger designmæssigt på samme måde.

Bestil AUBOs katalog

Brug hylder i stedet for overskabe

Synes du væggene bliver for bare uden overskabe, findes der alternativer, som er knap så tunge i udtrykket. Hylder er rigtig gode at indrette med i højden, da de både er funktionelle og stilrene, og så kan de tilføre masser af stemning til dit køkken i form at de ting, du vælger at placere på hylderne. Hylder kan jo bruges til at fortælle historier. Brug nogle hyggelige nipsting og gamle arvestykker, og det kan sprede en hyggelig stemning, som de aflukkede overskabe aldrig ville kunne konkurrere med.

Har du nogle farver, du gerne vil have, skal være dominerende i hele hjemmet, så kan køkkengrej i rette farvematch skabe en gennemtænkt stil i hele huset, ved netop at være placeret på dine hylder.

Skab liv på de tomme vægge

Vælger du at indrette køkkenet uden overskabe, er der også andre ting, du kan gøre, hvis du vil undgå at væggene bliver for tomme at se på. Vægge behøves jo ikke kun at være hvide, men kan gejles op ved hjælp af et råt murstenslook eller via flotte tapeter. Blot en enkelt væg med en smart tapet kan virkelig banke liv i køkkenrummet, og er tapetet ikke alt for sprælsk i mønstret, kan det sagtens rumme, at man hænger hylder på væggen også.

 

Lad AUBO hjælpe dig med et nyt køkken uden overskabe

Hos AUBO har vi mange års erfaring i at lave køkkener. Vi har indrettet flere tusinde køkkener, og da alle køkkener er forskellige, er vi vant til at skulle tænke kreativt, når indretningen skal på plads på den mest optimale måde.

Hos AUBO står vi klar til at hjælpe dig med dit nye køkken. Vi tilbyder helt gratis og uforpligtende at lave indretningsforslag, som du får præsenteret på flotte 3D tegninger. Som et alternativ kan du også få lov til at tage en virtual gåtur i dit nye køkken, allerede inden det er sat i ordre. Her vil du også hurtigt kunne vurdere om en indretning uden overskabe er optimal set i forhold til det look, som køkkenet får.

Find din nærmeste AUBO forhandler her. Vil du gerne være sikker på, at vi har god tid til dig, når du kommer i butikken, så kan du booke et møde, så vi får sat vores aftale i kalenderen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Find Forhandler

 

 

Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os