Et nyt køkken er en stor investering, hvorfor der også er mange ting, der skal afklares og undersøges, inden man er klar til at tage den endelige beslutning. Heldigvis er der masser af hjælp at hente, når det kommer til relevant information og gode råd, så det er bare om at tage imod.
Vi har her prøvet at kortlægge den rejse vores kunder typisk går igennem, når de fløjter gang i ”kampen om det perfekte køkken”.
Selv om det måske er første gang, du skal investere i et nyt køkken, og du dermed står foran dit første køkkenkøb, så har du jo heldigvis en god erfaring med køkkener allerede. Uanset om du er glad eller ked af den køkkenløsning, du har på nuværende tidspunkt, så har dette køkken givet dig nogle erfaringer – gode som dårlige. Gør dig endelig bevidst om, hvad du er glad for, og hvad du er ked af ift. til dit nuværende køkken. Jo mere præcist du kan ramme, jo større chance er der for at få alle dine drømme opfyldt i dit nye køkken.
Er du typen, der elsker at søge information, så er du havnet i den helt rigtige tidsalder. Internettet er ved at flyde over af brugbar inspiration om husets vigtigste rum, køkkenet, så alt du skal gøre er at tage for dig af dette overflødighedshorn af lækre billeder, kundeerfaringer og informationer. Der skal nok sorteres lidt i det, men sørg for at gemme det information og de billeder, du virkelig synes godt om, så du får sat ord og billeder på dine køkkendrømme. Pinterest er et rigtig godt værktøj, når der skal sættes system i alle dine drømme. Her kan du lave visuelle opslagstavler, hvor du gemmer billeder og links, så der bliver holdt styr på, hvad du begejstres af.
Bestil AUBOs katalogInden du begynder at besøge køkkenbutikker, så få regnet på, hvor meget dit nye køkken må koste. Her skal du evt. i samråd med din bank, for at være sikker på det rigtige beløb, men det er guld værd, at du allerede inden du går i gang med indhente tilbud, har en idé om, hvad du må og kan bruge på denne køkkeninvestering.
Vi elsker at få besøg i køkkenbutikkerne, så kig endelig ind til os. Vores køkkenbutikker byder på masser af inspiration, og vores køkkenkonsulenter har masser af viden om materialer, indretning og trends indenfor boligindretning. Brug os alt hvad du har lyst til – det er det, vi er her for.
Find ForhandlerEfterhånden falder de sidste detaljer på plads, og tilbage er der bare at finde ud af, hvornår det nye køkken skal leveres, og om AUBO skal stå for monteringen. Vi holder dig i hånden igennem hele forløbet til den sidste skrue er sat i. Blandt andet derfor har AUBO et godt ry, fordi vi ikke efterlader dig med løse ender og et halvfærdigt køkken. Vi lever af tilfredse kunder.
AUBO tilbyder ganske gratis og helt uforpligtende at foretage en opmåling af køkkenrummet i dit hjem, så vi er sikre på, at bordpladen ikke bliver 20 cm for lang eller vasken forkert placeret i forhold til afløb. Lad os tage ansvaret for målene, så du ikke skal ligge søvnløs over dette. Ud fra køkkenrummets mål og dine ønsker og behov tegner vi os frem til det perfekte køkken, som du får præsenteret på flotte 3D tegninger. Som noget helt nyt tilbyder vi dig også en virtual gåtur i dit nye køkken, så du kan tjekke om alt nu spiller, som du forventer.
Find Forhandler
I mere end tre årtier har AUBO bygget på vestjysk ordentlighed. Det handler for eksempel om tillid og tryghed. Om at holde, hvad vi lover i enhver henseende. Og om at gøre os umage for at give kunden det bedst tænkelige produkt. Hver gang.
Læs mere