Vi tilbyder ATTRAKTIVE leveringstider
Læs mere

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Det moderne køkken

Er du til det moderne look, og går op i de forskellige trends, der pt er gældende indenfor boligindretning, så skal dit køkken selvfølgelig også være i en moderne stil, som matcher din øvrige bolig og din interesse for moderne design.

Køkkener i alverdens stilarter

AUBO har køkkener for enhver smag og i alverdens stilarter. Om du er til det rustikke landkøkken, det minimalistiske hvide køkken, eller køkkener i et moderne look, så har vi helt sikkert en køkkenløsning, der passer til dig, dine ønsker og behov. Ikke to køkkener er ens, hvilket jo netop skyldes, at et køkken bliver lavet ud fra de valg, som bliver taget af den enkelte kunde.

Der findes et utal af materialer at vælge imellem. Både når det gælder farver på sokler, låger, bordplader, vaske, blandingsbatterier m.m. Resultatet af alle dine valg bliver til dit personlige køkken, og det bliver kun mere personligt, når du får det tilsat alt dit private habengut, som kan være alt fra moderne vaser til gamle, retro arvestykker.

 

Det moderne køkken

Det moderne køkken er en ret bred definition, for et moderne køkken kan have mange ”ansigter”. Helt bogstaveligt. Typisk vælges dog glatte låger, når der ønskes et moderne look. Ikke noget med krummelurer og nostalgiske udskæringer, som er mere brugt i det lidt romantisk inspirerede landkøkken. Samtidig er det moderne køkken indrettet med rette kanter og i den stilrene ende af designskalaen. Ingen bløde former og runde hjørner.

AUBO har et kæmpe farveunivers

Alle farver har adgang i det moderne køkken, og AUBO har et kæmpe farveunivers at vælge fra, når menuen står på nyt køkken. Tro endelig ikke, at det nye køkken absolut skal være hvidt. Det kan være alt fra gråt til blåt, til rød og orange. Farvevalget kommer mest af alt an på, hvor modig du er, og om du er til den trygge løsning, som du ved, du kan holde ud at kigge på de næste 25 år, eller om du er mere vovet i dine valg. En helgardering, når det kommer til farvevalg i det moderne køkken, kan være blot at male f.eks. højskabsvæggen i en fræk farve, og så holde resten af køkkenet i en helt neutral og pæn, hvid farve. På den måde har du fået sat et vildt fingeraftryk på køkkenet, uden at det dog vælter hele budgettet, såfremt du om fem år ikke kan udstå den vilde farve mere.

Også træ er moderne at bruge i køkkenet i dag, og her har AUBO også et flot udvalg af låger i forskellige trælooks og finerer, som også sagtens tåler mix med andre låger, for at skabe netop den moderne stemning, som du ønsker i dit køkken.

Hvidevarer i et moderne køkken

Til et moderne køkken hører sig moderne hvidevarer, hvor både design og funktionalitet er i højsædet. AUBO har fremragende samarbejdspartnere indenfor hvidevarer, så vi altid udbyder de nyeste teknologier i de skønneste designs. Det er vigtigt at køkkenets stil går hånd i hånd med hvidevarerne, og hvor nogle ønsker at gemme hvidevarerne væk i form af integration, ønsker andre at hvidevarerne skal fremstå synlige med egne fronter, for netop også at dyrke kontrasten.

Vi står klar til at hjælpe dig

Der er rigtig mange muligheder indenfor indretning af det moderne køkken. Mulighederne er nærmest uendelige, og derfor står vi også klar til at holde dig i hånden, når du skal inspireres og rådgives. Kig endelig ind hos nærmeste AUBO forhandler, eller lav en online bookning inden du kommer, så du er sikker på, at vi har god tid sat af til dig, når du kommer i butikken.

Vi hjælper dig med et gratis og uforpligtende indretningsforslag, så du kan se alt for dig, inden du skal tage den endelige beslutning. Vi tilbyder også en virtual reality fremvisning, så du kan tage en ”gåtur” i dit nye køkken, inden det bliver sat i produktion. Det giver dig mulighed for at blive helt sikker på de valg, du har foretaget, og du kan se om noget skal finjusteres.

Vi vil gøre alt for, at du skal blive glad for dit nye, moderne køkken, som du jo skal leve med og i rigtig mange år fremover.

Find AUBO forhandler

 

 

Vejledning & Inspiration

Nysgerrig efter mere?

VESTJYSK ORDENTLIGHED
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os