Corona opdatering: AUBO Køkken & Bad holder butikkerne åbne – og leverer stadig varer ud til aftalt tid

AUBO Aarhus

Hos AUBO er der ikke langt til toppen

Det var den flade struktur og menneskerne bag AUBO Køkken & Bad, der gjorde udfaldet for Kristian Vinther Kristensen, da han valgte at blive AUBO forhandler. Den direkte og ærlige tilgang skinner også igennem i butikken, og siden åbningen i oktober 2018 har der ikke været et stille øjeblik i AUBO forretningen i Aarhus V.

Indehaver, Kristian Vinther Kristensen havde i flere år drømt om at åbne sin egen køkkenforretning, og da han blev kontaktet med tilbuddet om at åbne en AUBO butik, sprang han til. Det skulle ikke tage meget længere end det første møde, før han mærkede, at AUBO var det rette for ham.

“Det tiltalte mig rigtig meget, at det er en dansk virksomhed, der ikke er ejet af en stor kapitalfond. Det skinner også igennem virksomheden, som har en forholdsvis flad struktur, hvor der ikke er langt til toppen. Allerede første gang jeg kom op for at snakke med dem, talte jeg med den administrerende direktør og hilste på grundlæggeren. Den her direkte tilgang, sådan er det også i hverdagen,” lyder det fra Kristian.

I oktober 2018 slog teamet så dørene op til butikken på Bredskiftevej i Aarhus V, og siden er forretningen strøget afsted. I den 600 m2 store udstilling finder man dansk kvalitetsdesign i alle prisklasser, og det er blandt andet her, man ifølge Kristian skal finde grunden til AUBOs succes.

“Den her historie vi har, med at AUBO er en af de få tilbageværende danske køkkenproducenter, den er rigtig vigtig i forhold til kunderne. Og samtidig har vi et utrolig bredt program, så vi både kan tilbyde løsninger, der koster mange penge, men vi også kan være med der, hvor det er forholdsvist prisbilligt. Det er noget af det, der gør AUBO speciel.”

 

AUBO får 5 stjerner på Trustpilot

Masser af kunder

At AUBO kan noget helt specielt, kan tydeligt ses på kundestrømmen til trods for, at konkurrencen er stor:

“Vi er blevet taget rigtig godt imod. Faktisk er det væltet ind med kunder, lige siden vi åbnede dørene i oktober. Alle køkkenforretningerne ligger som perler på en snor her på “Køkkenboulevarden”, som det bliver kaldt, og det var med vilje, vi valgte butikken skulle ligge her. Det giver en masse trafik, og hvis man så kan levere en god service til en ordentlig pris, så har man chance for at vinde en del kunder. Og dét, AUBO også kan, er, at vi kan lave tilpassede muligheder til vores kunder, så det ikke bare er metervarer. Det gør rigtig meget.”

Konkurrencen skræmmer altså ikke Kristian & Co., der tror på, at kunderne bliver ved med at vælge AUBO for deres danske design og gode service.


Indehaver Kristian Vinther Kristensen foran Aarhus butikken

 

Nysgerrig efter mere?

Kontakt AUBO

Har du brug for hjælp, information eller ønsker du at kontakte os? Så send os en meddelelse og vi vender hurtigst muligt tilbage

AUBO yder op til 25 års garanti.
AUBO er medlem af Køkken Garantiforeningen
AUBO er tildelt Bisnodes kreditværdighed
En stor del af AUBOs sortiment er Breeam dokumenteret
Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os